Kendte25. februar 2022

Ny teori om Bob Sagets død

Ny forklaring på Bob Sagets voldsomme skader er kommet frem
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Flere brud på kraniet hele vejen fra baghovedet og frem til øjenhulerne samt en blødning på begge sider af hjernen.

Det var nogle af de voldsomme skader, der tog livet af den amerikanske komiker Bob Saget tilbage i begyndelsen af januar.

Her døde han på sit hotelværelse i Orlando efter at have optrådt blot få timer forinden.

Det har tidligere været beskrevet, at den 65-årige komiker skal have slået sit baghoved - eventuelt på sengegærdet - inden han faldt i søvn og dermed ikke opdagede, at han var kommet alvorligt til skade.

Siden er der da sået tvivl om denne forklaring, fordi skaderne var så voldsomme.

Og nu er der kommet en ny teori i spil.

Det skriver People Magazine, som har fået indsigt i nye dokumenter i sagen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/unavngivet.jpg

Bob Saget. Foto: MEGA

I dokumenterne står der angiveligt, at efterforskerne spekulerer i, at "Full House"-stjernen skal være besvimet på hotellets badeværelse og faldet bagover med hovedet direkte ned i marmorgulvet.

Efterforskerne mener, at han efterfølgende kom til bevidsthed og lagde sig ind i seng, hvor han i løbet af natten atter engang mistede bevidstheden, før han til sidst døde.

Ifølge det amerikanske medie står der i dokumenterne, at efterforskerne har undersøgt marmorgulvet, håndvasken og diverse andre overflader på badeværelset, men at de ikke har fundet nogen spor af blod.

Videoovervågning viser, at Bob Saget ankom til sit hotelværelse klokken 02.17 den 9. januar, hvor han satte et "forstyr ikke"-skilt på døren og låste den indefra.

Det anslås, at han døde klokken 04 om natten lokal tid. Hans lig blev fundet knap 12 timer senere, efter at hans hustru havde ringet til hotellet, fordi hun var bekymret for sin ægtemand.

Politiet har tidligere udtalt, at komikeren hverken var påvirket af stoffer eller alkohol ved sin død.

De mener ligeledes ikke, at der ligger en forbrydelse bag hans død, men de anser dog dødsfaldet som "usædvanligt", fordi de stadig ikke har svar på en masse spørgsmål.

Sponsoreret indhold