Kendte15. december 2019

Ny numse til Navarro: Helt perfekt

Den 33-årige forsidefrue Jackie Navarro har fået mere fylde i bagdelen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jackie_navarro_pg.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Jeg er så glad! Den er jo ikke kæmpestor eller noget. Den er bare helt perfekt, og det er dejligt at få lov til at få nogle former.

Sådan siger en glad Jackie Navarro til SE og HØR, efter at hun for nylig fik sprøjtet sit eget fedt fra andre steder på kroppen ind i bagdelen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jackie2_0.jpg
 (Foto: Privat)

Jackie Navarro jubler over sin nye numse. – Jeg er så glad! siger hun til SE og HØR om resultatet. (Foto: Privat)

Og ifølge realitystjernen fra TV3’s ”Forsidefruer” havde popoen i den grad brug for fylde.

– Jeg havde faktisk ikke nogen numse overhovedet – det var nærmest, som om den gik indad, kommer det med et grin fra Jackie, der i september blev mor til sit fjerde barn.

– Uanset hvad jeg har gjort og gør, har jeg aldrig rigtig kunnet tage på på numsen. Jeg har kunnet tage på på maven og på armene. Men lige dér (numsen, red.) har mine fedtceller simpelthen ikke siddet. Og så har det også været svært for mig at træne mig til en numse uden at være for muskuløs, uddyber hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jackie_23.jpg
 (Foto: Privat)

Forsidefruen har fået sprøjtet 320 ml fedt ind i hver balle. – Selvfølgelig er der smerter – som når man får lavet bryster. Men jeg er glad for at have gået det igennem. (Foto: Privat)

Fulgtes med Forsidefrue

Navarro er ikke den eneste Forsidefrue, som har fået ekstra fylde i bagdelen. Også Janni Ree, 49, har fået lavet indgrebet – og Jackie afslører, at de to fik det lavet samme dag.

– Det var en beslutning, vi havde taget sammen. Jeg havde gerne villet i lang tid, og så fandt Janni frem til, at der faktisk var en læge i Danmark, der gjorde det, lyder det om operationen, som blev foretaget hos klinikken CeriX i Hellerup.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/janni_ree_dm.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Både Jackie og Janni Ree, 49, har fået ekstra fylde i bagdelen. (Foto: Dan Mariegaard)

– Ellers havde vi faktisk overvejet at tage til udlandet. Så var vi taget til Miami, fortæller Navarro, der er glad for, at hun kunne få det lavet herhjemme.

Familien flyttet

Jackie og familien har midlertidigt måttet rykke fra hjemmet i Nordsjælland og ind på kendishotellet Stay Copenhagen på Islands Brygge som følge af en vandskade.

– Det er et vandrør, der er sprunget, så hele vores køkken er revet ud, og alle væggene er blevet banket ned, siger Navarro til SE og HØR om skaden, som skete for fire uger siden.

Hun regner med, at der går nogle måneder, før de kan flytte hjem igen.

Sponsoreret indhold