Kendte 18. marts 2020

Ny Netflix-funktion til karantæneramte

Nu kan du holde filmaften med dine venner, selvom I alle lydigt praktiserer social distancering
Foto: MEGA

Det virker allerede som tilhørende en fjern fortid at kunne "netflixe og chille" - eller blot erobre hver sin ende af sofaen og binge en god serie med sine venner. 

Men nu kommer Netflix og Google Chrome de karantæneramte til undsætning. 

Takket være en Chrome-udvidelse, "Netflix Party", kan du og dine venner nu samles i en gruppe og chatte sammen i et vindue på sidelinjen, mens I nyder jeres favoritserie, eller genser en klassiker. 

Hvis alle deltagere bruger Chrome-browser er det ingen sag at installere funktionen, som du finder her.  

Nu bliver det svære vel blot at blive enige om, hvad I skal se. 

Man kunne overveje om det ville være en idé at følge en hel masse andre brugeres eksempel, og kaste sig ud i en film som "Contagion" fra 2011, eller "Outbreak" fra 1995. 

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Ifølge The Guardian har streamning-tallene for katastrofe-, virus-, eller zombiefilm fået et ordentligt nøk op under coronaudbruddet.

Hvilket kunne tyde på, at mennesker i store dele af verden vælger eksponeringsterapi frem for eskapisme i disse hårde tider. 

Sponsoreret indhold