Kendte5. april 2020

Ny Michael Jackson-dokumentar: Mangler svar på ét spørgsmål

Det er kun lidt mere end et år siden, vi så Michael Jackson i dokumentaren ”Leaving Neverland”. Men nu er der altså kommet endnu en
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/michael_jackson_1.jpg
 (Foto: MEGA)

Det er producenten, Jacques Peretti, som er både kritiker og fan af sangeren, og som i øvrigt står bag tre andre dokumentarer om Michael Jackson, der også er manden bag den nye af sin slags: ”The Real Michael Jackson”.

Det skriver flere medier – herunder Express.

Både før og efter sin død i 2009 blev kongen af pop beskyldt for at misbruge børn seksuelt. Noget, der især kom til udtryk i sidste års dokumentarfilm om sangeren.

Her mødte vi blandt andre Wade Robson og James Safechuck, der i detaljerede og præcise vendinger beskrev, hvordan Michael Jackson havde udnyttet dem:

- Michael Jackson var et af de sødeste og blideste mennesker, jeg nogensinde har mødt, fortalte Robson dengang.

- Man han misbrugte mig også seksuelt. I syv år.

Og det var vendinger som disse, der i den grad delte vandene. Nogle mente, at de to fyre løj, mens andre var overbeviste om, at de fortalte sandheden.

Tvivlen om, hvorvidt hitmageren var pædofil eller ej, kunne være kernen i den nye dokumentar. Men det er simpelthen noget, som reporteren fra ”The Real Michael Jackson” glemmer at spørge om, hævder han:

- Er han pædofil? Det er spørgsmålet, jeg burde have stillet, forklarer Peretti.

- Og det gør jeg ikke. Det er en fejl … Det fortryder jeg.

Det er derfor også usikkert, om vi nogensinde bliver 100 procent bekendte med sandheden om Michael Jackson.

Den 25. juni 2009 faldt Michael Jackson om og døde i sit lejede hus i Los Angeles. Han personlige læge forsøgte at genoplive ham – men uden held.

Han blev 50 år gammel.

Da obduktionsrapporten blev offentliggjort i slutningen af august samme år, blev det sikkert, at "Bille Jean"-sangeren blev dræbt med dødelige mængder propofol (et lægemiddel, der bruges i forbindelse med narkose).

Michael Jacksons personlige læge, Conrad Murray, fik i slutningen af 2011 en fængselsstraf på fire år for drabet.

"The Real Michael Jackson" blev forleden vist på BBC2.

Sponsoreret indhold