Kendte3. juni 2025

Ny "Kombardo"-sang: Har Martin Brygmanns søn været med til at lave den?

"Kombardo" har fået ny sang, og det tyder på, at en gren af en af Danmarks mere musikalske familier har været inde over
Ludvig Brygmann med søsteren Frida.
Ludvig Brygmann med søsteren Frida.
 Foto: Dan Mariegaard

Mandag fik danskerne en overraskende nyhed.

"Kombardo"-sangen, som Molslinjen gennem ti år har spillet, når deres færger succesfuldt er nået i havn, er fortid.

I stedet har de brygget en ny sang sammen, der hedder "Den smarte vej".

Det er marketing-teamet bag Birgitte Kold Ingwersen, Molslinjens CMO, og det kreative bureau Nørgaard Mikkelsen, der har lavet den nye sang.

Præcis hvilke musikere, der har været en del af sangen, har Molslinjen dog ikke ville ud med.

- Det kan vi ikke afsløre, desværre, for hele formålet er at gøre det til Molslinjens sang og ikke en kunstners sang. Derfor har vi også helt bevidst valgt nogle unge up coming artister, fordi det skal være Molslinjens sang og fortælling, det handler om, fortæller Birgitte Kold Ingwersen til Mediet Markedsføring.

DR har dog kunnet fortælle, at det er Jakob Groth og hans hold på Medley Studios, der har komponeret musikken.

Og det tyder på, at han på den ene eller anden måde har fået hjælp af en kendissøn.

På Instagram har Frida Brygmann, Martin Brygmanns datter, således delt en story, hvor hun hører sangen.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-06-03/Skaermbillede-2025-06-02-kl.-20.00.58.png

Samtidig har hun tagget Jakob Groth og sin bror Ludvig Brygmann.

"Godt arbejde" og "Kombardooooo" skriver hun.

De to har da også arbejdet sammen før. Ifølge Good Evening Europe skrev og producerede de Anja Nissens sang "If We Only Had Tonight" i 2020. Hun vandt i 2017 Dansk Melodi Grand Prix med sangen "Where I am".

Da Ludvig Brygmann var med i gruppen Ultramarin, havde de også deres faste gang i Medley Studios.

SE og HØR har kontaktet Ludvig Brygmann for at høre, hvilken rolle han har spillet i tilblivelsen af den nye "Kombardo"-sang, men han er ikke vendt tilbage.

Sponsoreret indhold