Kendte18. marts 2021

Ny Britney Spears-dokumentar på vej

Dokumentaren får premiere allerede i foråret
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/britney_5.jpg
 Foto: MEGA

Det er ikke længe siden, at New York Times offentliggjorde den opsigtsvækkende dokumentar "Framing Britney Spears", der kaster lys over popstjernens liv og hendes behandling i medierne.

Men allerede nu er der en ny dokumentar på vej om den kontroversielle superstjerne.

Det skriver Independent.

Dokumentaren med arbejdstitlen "Britney" produceres af BBC og omhandler Britneys juridiske kamp mod sin far om umyndiggørelsen af hende og #FreeBritney-bevægelsen.

Det er den prisvindende journalist Mobeen Azhar, der er manden bag dokumentaren.

- Jeg tog til LA for at lede efter sandheden om, hvordan Britney Spears, en af de største popstjerne på planeten, endte i et værgemål, siger han ifølge Independent.

Dokumentaren får ifølge avisen premiere i foråret.

Sponsoreret indhold