Kendte5. december 2020

Nukâka kan ryge i omdans i aften: Hun har svært ved at nå ind i hjerterne hos danskerne

Lørdag aften finder vi ud af, hvilke fire par, der går videre til semifinalen i "Vild med dans"
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Fem bliver til fire, når "Vild med dans" i aften skal finde semifinalisterne i årets konkurrence.

Et par, der kan være i fare for at ryge ud lige inden semifinalen, er Nukâka Coster-Waldau og Silas Holst.

Det mener SE og HØR's "Vild med dans"-ekspert Nicklas Lagerstorf.

- De har ikke været særligt meget oppe og true Merete Mærkedahl på topplaceringen, og jeg tror godt, at de kan ryge i Emili og Mads-fælden og ryge i omdans, hvis de kommer til at ligge som nummer to eller tre i toppen, fortæller Nicklas Lagerstorf og fortsætter:

- Nukâka danser som en drøm, og det gør Silas også. Silas er meget populær blandt seerne, men det tror jeg bare ikke, at Nukâka er. Jeg tror, at hun har svært ved at nå helt ind i hjerterne hos danskerne. Og jeg har svært ved at se hende åbne helt op for privatlivet, og det tror jeg godt kan blive afgørende for hende. Folk føler ikke, at de kender Nukâka ligeså godt, som de kender de andre nydansere.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/vmd_0.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Nukâka Coster-Waldau og Silas Holst kan ende i omdans i aften. (Foto: Hanne Juul)

Helt enig er BILLED-BLADET's "Vild med dans"-ekspert Lone Vandborg dog ikke i den forudsigelse.

- De brager bare ikke så meget igennem, jeg tror dog ikke, at det bliver en omdans denne gang, fortæller Lone Vandborg.

Et par, hun derimod tror skal være forberedt på at skulle på gulvet i omdansen, er Albert Rosin Harson og Jenna Bagge.

- Der skal ske en meget stor udvikling for Albert dansemæssigt, hvis han ikke placerer sig i bunden blandt dommerkarakterne, fortæller Lone Vandborg og fortsætter:

- Han er nok den, der er svagest nu, og jeg kan ikke rigtigt se, at han kan udvikle sig til at blive så meget bedre.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jenna_og_albert.jpg
 Foto: Hanne Juul

Albert Rosin Harson og Jenna Bagge må forberede sig på at komme i omdans i aften. (Foto: Hanne Juul)

Et par, som de to "Vild med dans"-eksperter dog er enige om, er Sara Bro og Morten Kjeldgaard.

- Sara og Morten er skønne, men jeg tror, at de ender med at trække sorteper, fordi de ikke kan blive ved med at blive reddet, fortæller Nicklas Lagerstorf og bliver bakket op af Lone Vandborg:

- Man føler lidt, at Sara og Morten skal have den førsteplads blandt dommerne, hvis de skal gå videre, og det tror jeg ikke, at de får. Jeg tror godt, at de kan begynde at kradse spalten under skoen.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/20201127_vmd_prg_9_straks_20.jpg
 Foto: Hanne Juul

Sara Bro og Morten Kjeldgaard skal placerer sig højt hos dommerne, hvis de skal undgå en omdans. (Foto: Hanne Juul)

Hvem der ryger i omdans i aftenens "Vild med dans" kan man følge med i fra klokken 20.35 på TV 2.

Sponsoreret indhold