Kendte31. januar 2018

Født som dreng: Nu vil han være Miss Bumbum

Den legendariske Miss Bumbum-konkurrence i Brasilien får sin første transkønnede deltager
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bumbum-31012018.jpg
 Foto: All Over Press
Vi har alle set de farvestrålende fotos fra karnevallet i Rio de Janeiro, hvor lækre, letpåklædte brasser-babes danser samba og svinger med deres frække, velformede numser i takt til musikken. De brasilianske kvinder stod således ikke sidst i køen, da der i sin tid blev uddelt numser af den go'e slags.
Derfor er der også altid stor opmærksomhed omkring den årlige kåring af Brasiliens bedste numse. Det er der kommet en årlig kappestrid ud af, som selvfølgelig hedder 'Miss Bumbum'-konkurrencen. Den har fundet sted siden 2011. 2018-vinderen findes senere i år, men allerede nu står det klart, at årets konkurrence stikker af i forhold til tidligere. For i år stiller en transkønnet person op i håb om at blive kronet, og det er aldrig sket tidligere. Det er 27-årige Paula Oliveira, der bliver det nye, skæve indslag i konkurrencen, hvor i alt 26 kvinder medvirker. Hun blev født som dreng og blev døbt Vinicius Oliveira. Men for seks år siden fik hun foretaget en kønsskifteoperation, og ud på den anden side kom storbarmede Paula.
https://imgix.seoghoer.dk/artikel-bumbum-31012018.jpg

Der er sket noget, siden Vinicius var en bumset knægt. (Foto: All Over Press)

Paula, der har deltaget i den brasilianske udgave af 'Big Brother' har foreløbig 49.000 følgere på Instagram.
Vinderne af Miss Bumbum opnår kolossal berømmelse efter sejren, og en førsteplads er også den direkte vej til lukrative sponsorkontrakter. De 26 finaledeltagere findes via afstemning på internettet, og finalen omfatter en tur på catwalk'en og et professionelt foto-shoot. I tidligere år har der både været slagsmål mellem deltagerne, stemmesnyd og beskyldninger om bestikkelse af dommere. Se galleri med yppige Paula herunder:

Paula Oliveira, 31012018

Sponsoreret indhold