Kendte1. december 2019

Nu svarer Leonardo DiCaprio igen

Leonardo DiCaprio tager nu bladet fra munden, efter han for få dage siden blev beskyldt for at stå bag de voldsomme skovbrande, der hærger Sydamerika
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega476417_001.jpg
 Foto: MEGA

Det er ingen hemmelighed, at den amerikanske skuespiller Leonardo DiCaprio i flere år har været en yderst aktiv klimaforkæmper.

Alligevel blev han fredag anklaget for at stå bag de voldsomme skovbrande, der har hærget Sydamerika den seneste tid.

Beskyldningerne kom fra selveste den brasilianske præsident, Jair Bolsonaro, der beskyldte Leonardo DiCaprio for at finansiere de ødelæggelser og skovbrande, der har ramt særligt Amazonas.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-12-01_kl._09.59.05.png

Den brasilianske præsident. Foto: MEGA

- Den her Leonardo DiCaprio, han er en sej fyr, er han ikke? En, der giver penge til at sætte ild til Amazonas, sagde præsidenten ifølge The Guardian.

Nu har den 44-årige skuespiller så valgt at tage bladet fra munden og komme med et indirekte svar på kritikken. På instagram skriver Leonardo DiCaprio således:

- Fremtiden for disse uerstattelige økosystemer er på spil, og jeg er stolt af at støtte de organisationer, der beskytter dem, skriver DiCaprio på Instagram og tilføjer:

- Jeg vil fortsætte med at støtte de brasilianske oprindelige folkeslag, lokale myndigheder, videnskabsfolk, undervisere og folk, der arbejder utrætteligt for at redde Amazonas for alle brasilianeres fremtids skyld.

Leonardo DiCaprio valgte tidligere på året at donere fem millioner dollars – svarende til over 33 millioner danske kroner – til brandslukningsarbejdet i Amazonas.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/brande_0.jpeg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Skovbrandene i Amazonas er fordoblet siden sidste år. Foto: Ritzau Scanpix

Det store pengebeløb stammer fra Leonardo DiCaprios nye fond Earth Alliance. Fondens formål er netop at hjælpe naturen.

Den nye fond, som altså lige nu forsøger at hjælpe de voldsomme skovbrande, er en sammenslutning af flere andre fonde – blandt andet Leonardo DiCaprios egen fond, the Leonardo DiCaprio Foundation, der siden 1998 har støttet utallige naturprojekter med over 100 millioner dollar.

Den 44-årige skuespiller har gennem en lang årrække været en yderst aktiv klimaforkæmper. Han står blandt andet bag filmen ”Before the flood” fra 2016, der gik i dybden med årsagerne til – og effekten af – klimaforandringerne.

Desuden har han tidligere fortalt, hvordan klimaforandringerne for ham blev yderst synlige, da han optog filmen ”The Revenant” i 2015.

Her havde filmholdet således store problemer med at finde sneklædte områder under optagelserne.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-08-26_kl._08.36.22.png
 (Foto: NASA)

NASA har udsendt dette foto fra rummet, der med al tydelighed viser, hvor omfattende brandene er. Foto: NASA

Leonardo DiCaprio blev belønnet med en Oscar-statuette for sin præstation i filmen. Da han modtog prisen, brugte han også tiden på at tale om klimaet:

– Klimaforandringer er virkelige, og de sker lige nu. Det er den alvorligste trussel mod vores art, og vi må arbejde sammen og ikke udskyde handling på dette område, sagde Leonardo DiCaprio under prisoverrækkelsen:

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/leonardo_dicaprio_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Leonardo DiCaprio med sin statuette, som han fik for sin rolle i "The Revenant". Foto: MEGA

– Lad os ikke tage denne planet for givet. Jeg tager ikke denne aften for givet, lød det afslutningsvis fra skuespilleren.

Store dele af den såkaldte Amazonas regnskov i Sydamerika står lige nu i flammer og har gjort det længe – år 2019 har budt på rekordmange brande i den livsvigtige regnskov.

Ifølge det Nationale Institut for Rumforskning, INPE, har der i år været 87.000 skovbrande i Amazonas, mens der i hele 2018 ”kun” blev registreret under 40.000 brande.

2019 har altså budt på det største antal skovbrande siden 2013.

- Det, som vi er vidner til, er tiltagende afskovning, har Ricardo Mello fra Verdensnaturfonden WWF's Amazon Program tidligere udtalt.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/amazonas1.jpeg
 Foto: MEGA

Røgen ses tydeligt fra rummet. Foto: MEGA

I disse minutter brænder store dele af skoven. Faktisk forsvinder et område på størrelse med en fodboldbane som følge af flammerne – hvert minut vel at mærke.

Det er ikke unormalt, at der udbryder brande i regnskoven i den såkaldte tørre periode, som slutter i slutningen af oktober eller starten af november.

Men i år har der altså været rekordmange, og ifølge kritikerne skyldes det især lokale bønder, der har sat ild til store dele af skoven for at give plads til deres afgrøder.

Kritikerne mener ikke, at Brasiliens præsident Jair Bolsonaro har gjort nok for at begrænse de lokale bønders ildspåsættelser.

FAKTA OM AMAZONAS REGNSKOVEN

Amazonas-skoven er 5.500.000 km² eller cirka halv størrelse af det europæiske kontinent.

Den er verdens største regnskov og strækker sig ind i ni lande.

Der har været over 72.000 brande i Brasilien alene i år – mange af dem altså i den livsvigtige Amazonas regnskov.

Hvert minut forsvinder et område så stort som en fodboldbane.

Den højreorienterede præsident har på den anden side beskyldt såkaldte NGO’er, ikkestatslige organisationer, for at stå bag ildebrandene.

Og han har altså også beskyldt Hollywood-stjernen Leonardo DiCaprio for at finansiere skovbrandene.

Amazonas-regnskoven er ikke blot vigtig, fordi den huser et stort og unikt dyre- og planteliv, som ikke ses andre steder på jorden. Den frodige regnskov producerer 20 procent af verdens ilt ved at omdanne CO2 til den luft, vi alle indånder.

Derfor bør vi se med stor alvor på det stigende antal brande i skoven, mener flere eksperter.

Sponsoreret indhold