Kendte17. marts 2024

Nu sprænger boblen: Simon Stenspil bli’r snart far igen

Skuespilleren er klar til kærlighed og kaos, når hans andet barn inden længe kommer til verden. Og så er han ved at være ovenpå igen efter sin denguefeber
Simon Stenspil, 40, har det godt igen, efter han i januar blev ramt af denguefeber på en ferie i Thailand. Nu glæder han sig til, at han bliver far for anden gang til april.
Simon Stenspil, 40, har det godt igen, efter han i januar blev ramt af denguefeber på en ferie i Thailand. Nu glæder han sig til, at han bliver far for anden gang til april.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Simon Stenspil giver opdatering fra hospitalet

Til april bliver tre til fire hjemme hos skuespillerparret Simon Stenspil, 40, og Anna Stokholm, 35 – og for Stenspil er det både med begejstring og spænding, han ser frem til at blive far til to.

– Det er vildt! Jeg glæder mig, men jeg kan også mærke, at den boble, man har været i med ét barn, lige om lidt sprænger i luften. Det føles som om, at vi ikke har hænder og timer nok i hverdagen til at skulle gøre det.

– Men der er så mange andre, der kan, så vi håber på, vi også kan, lyder det med et smil, da SE og HØR møder skuespilleren, som for tiden kan ses i rollen som Valter i TV 2-succesen ”Badehotellet”.

Som det var tilfældet med parrets ældste barn, sønnen Ziggy Bob, som i dag er to år, har Simon og Anna valgt ikke at kende kønnet på deres kommende barn.

– Anna tror, det er en pige, og jeg siger – måske nok bare for at være på tværs – at det er en dreng, siger Simon og fortsætter:

– Men det er ret syret. Jeg synes jo, det er en af de største oplevelser, man overhovedet kan få i sit liv: At der kommer noget ud, som man ikke ved, hvad er. Og Anna vil SÅ gerne vide, hvad kønnet er, siger han og ler.

– Men jeg har simpelthen fået min vilje to gange nu. Det er ikke så tit.

Stjernen ærgrer sig over, at han blev fældet af en myg på drømmeferien: – Det jo både så kedeligt, spild af liv og spild af penge, siger han.
Stjernen ærgrer sig over, at han blev fældet af en myg på drømmeferien: – Det jo både så kedeligt, spild af liv og spild af penge, siger han.
 Foto: Hanne Juul

Fesen myg

Skuespilleren har netop været igennem en hård tid, hvor han under en familieferie i Thailand i januar med Anna, Ziggy Bob og Annas forældre blev ramt af denguefeber og indlagt på hospitalet.

– Jeg har det heldigvis godt, og det går den rigtige vej. Jeg har for første gang været nede at træne i morges, fortæller Simon.

Man får denguefeber ved at blive stukket af en myg.

– Som er så fesent! Hvorfor kunne det ikke være, at man var blevet ædt af en krokodille eller spist af en haj? Det er så kedeligt at blive spist af en myg – og så er det åbenbart bare sådan et psyko-dyr, siger han og fortsætter:

– Jeg er sådan en, der får en lille rød prik, når jeg bliver spist af en myg. Det klør ikke, og jeg får ikke nogen allergisk reaktion, så jeg er heller ikke sådan en, der tager myggespray på.

– Jeg anede ikke, hvad denguefeber var. Jeg har så fundet ud af bagefter, at det er en ret nederen sygdom, konstaterer han.

Stenspil til gallapremiere på den sidste sæson af ”Badehotellet” med kæresten, Anna Stokholm, 35, som venter parrets andet barn. Få uger efter fødslen går Anna i gang med optagelser til ”Sygeplejeskolen”, så Simon skal med og passe barnet imens.
Stenspil til gallapremiere på den sidste sæson af ”Badehotellet” med kæresten, Anna Stokholm, 35, som venter parrets andet barn. Få uger efter fødslen går Anna i gang med optagelser til ”Sygeplejeskolen”, så Simon skal med og passe barnet imens.
 Foto: Mikael Rieck

En uge med 40 i feber

Stenspil var på ferien syg ad tre omgange og endte med at være dårlig i 17 ud af de 29 dage, familien var af sted. Han fortæller, at der findes fire forskellige variationer af denguefeber.

– Og hvis du bliver stukket af den samme igen, er det ægte seriøst. Man ved ikke, om det i virkeligheden er første eller anden gang, jeg er blevet stukket.

– Det kan godt være anden gang, fordi jeg havde været syg før på ferien, siger han og sætter ord på, hvordan det var at have denguefeber:

– Jeg troede, det var influenza og tænkte: ”Det går nok over om lidt”. Indtil det så ikke gik over. Jeg lå med over 40 i feber i syv-otte dage og blev så indlagt, hvor de fandt ud af, at det var denguefeber. Jeg havde ikke overskud og kræfter til at google, hvad det var for en sygdom, men da Anna fortalte det, var det sådan: ”Sygt nok”.

– Der er en dødelighed på en procent, og det kan udvikle sig til blødersygdom, hvor der kommer blod ud af alle åbninger på ens krop. Så bliver det lige pludselig lidt mere seriøst, end hvad jeg havde forestillet mig!

Der er ifølge ham ikke noget, man kan gøre ved sygdommen, så han fik blot væske på hospitalet.

– Jeg hostede rigtig meget, så jeg fik også et drug mod det, fortæller han.

Han ærgrer sig over, at det ikke blev den ferie, som han og familien havde håbet på.

– Det er jo noget, vi har sparet op til og snakket om rigtig længe, at vi gerne ville, så det var surt. Det var rigtig ærgerligt.

Til gengæld kan parret nu se frem imod inden længe at byde en lille dreng eller pige velkommen i familien.

Endelig tilbage

Efter at have været væk i nogle sæsoner vender Simon Stenspils karakter, Valter, nu tilbage i den sidste sæson af ”Badehotellet”.

– Det har været det, som jeg og Valter drømte om, siger Stenspil og uddyber:

– Hver eneste gang, jeg vidste, de gik i gang med at filme en ny sæson, håbede jeg på, at den gode Valter kom tilbage, fordi jeg har følt og tænkt, at han manglede en afslutning. Der blev talt om ham ude i køkkenet, men jeg syntes, han manglede. Og det fik jeg jo så lov til! Det har været virkelig dejligt og sjovt, siger han om afslutningen på serien.

Sponsoreret indhold