Kendte8. september 2021

Nu sker det: HBO Max kommer til Danmark

USA har nydt godt af HBO Max siden maj 2020, men nu kan danske seriefans endelig begynde at glæde sig. Streamingtjenesten kommer nemlig også til Danmark
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega723668_001_0.jpg
 Foto: MEGA

For dem, der ikke kan få nok af både film og serier, er der rigtig gode nyheder på vej.

Streaminggiganten HBO Max lander nemlig om ganske kort tid i Danmark. Det meddeler HBO Max onsdag i en pressemeddelelse.

Den nye streamingtjeneste, der lancerede i USA sidste år, er på vej til både Danmark, Sverige, Norge, Finland, Spanien og Andorra, mens tjenesten i løbet af 2022 også vil få premiere i en lang række andre europæiske lande herunder Bosnien, Tjekkiet, Ungarn, Polen, Portuagal og Rumænien.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/210820_dk_hbomax_pressreleaseannouncement_withheadline.jpg
 Foto: HBO Max

Den 26. oktober lander HBO Max i Danmark. (Foto: HBO Max)

- Det er et historisk øjeblik, når HBO Max lander i Europa, siger Johannes Larcher, Head of HBO Max International, og fortsætter:

- WarnerMedias film og serier, eksempelvis "Harry Potter", "Game of Thrones" og "The Big Bang Theory", er elsket af så mange i hele Europa. HBO Max er skabt for at give alle fans den bedst mulige seeroplevelse af alle disse favoritter såvel som mange andre fantastiske titler.

- Den unikke og eksklusive kombination af ikonisk indhold fra Warner Bros., HBO, DC, Cartoon Network, Max Originals - herunder også lokalproduktioner – og meget mere, skaber en streamingplatform som alle fans i Europa kommer til at elske, tilføjer Christina Sulebakk, der er Generel Manager hos HBO Max.

- Vi ser et enormt potentiale for vores nye streamingplatform.

Tilgængeligt for HBO Nordic-kunder

HBO Max oplyser, at alle de kunder, der allerede abonnerer på streamingtjenesten HBO Nordic også vil få adgang til den nye tjeneste.

HBO Max ønsker dog endnu ikke at oplyse, om HBO Nordics katalog vil blive erstatet af HBO Max, ligesom det heller ikke er offentliggjort, hvad prisen på den nye streamingtjeneste kommer til at være.

Det forventes at særlige HBO Max-titler som eksempelvis den kommende "Sex and the City"-serie, "And Just Like That...", vil få premiere, ligesom det med stor sandsynlighed også vil blive muligt at streame "Gossip Girl"-rebootet af samme navn på den kommende tjeneste.

I oktober præsenteres det nye HBO Max til et større, virtuelt event, hvor både platform, indhold, pris og meget mere vil blive afsløret.

Indtil da kan du sætte kryds i kalenderen ved den 26. oktober. Det er nemlig den dag, HBO Max rulles ud i Danmark.

Sponsoreret indhold