Kendte23. april 2021

Nu sker det: Caitlyn Jenner stiller op som guvernør i Californien

Caitlyn Jenner, der blandt andet blev verdenskendt som Bruce Jenner i "Keeping Up with the Kardashians", er i den grad klar til at træde ind i politik
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 71-årige realitystjerne og OL-guldvinder træder snart ind på den politiske scene i Californien.

Hun har nemlig klargjort og underskrevet de relevante dokumenter, der formelt giver hende lov til at stille op til valget som guvernør.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mega610850_050_2.jpg
 (Foto: MEGA)

Foto: MEGA

Det annoncerer det måske kommende guvernør af Californien på sin hjemmeside under sloganet ”Caitlyn for California”:

- Californien har været mit hjem i næsten 50 år. Jeg tog hertil, fordi jeg vidste, at alle, ligegyldigt deres baggrund eller status i livet, kunne gøre deres drømme til virkelighed, står der på hjemmesiden, hvor man desuden kan købe merchandise i form af diverse t-shirts og hatte med ”Caitlyn for California”-sloganet.

Caitlyn Jenner skriver videre, at byen Sacramento har brug for en ”ærlig leder med en klar vision”.

Og det er så umiddelbart her den garvede ”Keeping Up With the Kardashians”-stjerne kommer ind i billedet, når hun agter at kæmpe for at få fingrene i guvernørposten.

Lykkes det hende at vinde guvernørvalget, bliver hun ikke den første kendisrepublikaner, der indtager posten.

Tilbage i 2003 besejrede Arnold Schwarzenegger demokraten Gray Davis. Skuespilleren blev desuden genvalgt i 2007.

Se også Twitter-opslaget, hvor Caitlyn Jenner afslører, at hun stiller op som guvernør i Californien:

Sponsoreret indhold