Kendte18. februar 2020

Nu skal Caroline Flacks død undersøges til bunds

Caroline Flack gik bort lørdag, da hun tog sit eget liv. Nu skal hendes død undersøges
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega610887_001.jpg
 Foto: MEGA

Onsdag starter en officiel undersøgelse af Caroline Flacks alt for tidlige død.

Det skriver The Sun.

Undersøgelsen starter klokken 10.00 hos Poplar Coroner's Court i London.

Samtidig skal der undersøges, om anklagemyndigheden i London har gjort noget forkert ved at have fortsætte voldssagen mod Caroline Flack, selvom hendes kæreste Lewis Burton havde droppet anklagerne mod hende.

Caroline Flack tog sit eget liv få timer efter, at hun havde fået overbragt nyheden om, at anklagerne ville fortsætte sagen, og at hun skulle i retten i starten af marts.

Anklagemyndigheden har forsvaret sig valg med, at det var i offentlighedens interesse, at tv-værten kom for en dommer.

Siden tv-værtens alt for tidlige død er anklagemyndigheden i London dog blevet udsat for heftig kritik.

Kritikken går på, at anklagemyndigheden kun ville have sagen for retten, da det var et kendt ansigt som Caroline Flacks, der sad på anklagebænken.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega611522_010.jpg
 Foto: MEGA

Efter nyheden om Caroline Flacks død, blev der lagt blomster ved hendes hjem i London. (Foto: MEGA)

Caroline Flack har siden december kæmpet med personlige problemer, efter hun blev sigtet for at have overfaldet sin kæreste - den tidligere tennisspiller Lewis Burton.

De to har været kærester siden starten af 2019.

Det gjorde det ikke nemmere for hende, at hun efter voldsepisoden blev et nemt offer for den britiske tabloidpresse.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega610887_017.jpg
 Foto: MEGA

Caroline Flack var i fem sæsoner vært på "Love Island" (Foto: MEGA)

Tv-værten var vært på de første fem sæsoner af den britiske tv-succes "Love Island". I forbindelse med voldssagen mod kæresten, valgte hun at trække sig fra værtsrollen.

Det var ellers meningen, at hun lige nu skulle have været i Sydafrika, hvor den sjette sæson af programmet bliver optaget.

Tv-stationen "Itv", der sender "Love Island" i England", har siden fået kritik for ikke at have støttet op om deres vært i forbindelse med hendes personlige problemer.

Caroline Flack startede sin tv-karriere tilbage i 2002.

Siden har hun været vært på en lang række britiske tv-programmer.

Herhjemme har mange måske set hende i "Gladiators", "The X Factor" og selvfølgelig "Love Island".

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-04.

Sponsoreret indhold