Nu reagerer Scott Enghs kæreste på dødsfaldet: ”Os to for altid”

Tidligere i dag skrev SE og HØR, at den norske fitnessinfluencer Scott Engh er blevet fundet død på bjerget Gausta i Norge.
Han blev blot 22 år.
Nu reagerer hans kæreste, Majen Tvedt, på det tragiske dødsfald i et følelsesladet opslag på Instagram.
I opslaget skriver hun:
“Min Scott. Alle de gange, vi talte om, hvor heldige vi er, fordi vi mødte hinanden så tidligt i livet, for så havde vi hele resten af livet sammen. Og vi skulle blive GAMLE," skriver hun og fortsætter:
"Jeg er så ufatteligt taknemmelig for al den tid, vi fik sammen. Jeg ville bare ønske, vi havde fået mere tid. Os to for evigt. Din Majen."
Opslaget har fået en hulens masse kommentarer, hvor folk skriver, at de kondolerer.
Scott Engh havde opbygget en stor følgerskare på både Instagram og TikTok, hvor han delte ud af sit liv med træning, motivation og hjalp andre mennesker med at komme i form.
På Instagram har han over 16.000 følgere, og på TikTok har han over 21.000 følgere.