Nu reagerer Hans Pilgaard på Lars von Triers bøssekommentar
![Hans Pilgaard mødte en af sine store helte, da Lars von Trier takkede ja til at være med i "Det store spørgsmål". ](https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-24/design-uden-navn-2024-01-24t215958.582.png?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
Man skal være forberedt på lidt af hvert, når man sætter sig over for Lars von Trier.
Det kan Hans Pilgaard skrive under på.
Filminstruktøren er således næste gæst i TV 2-programmet ”Det store spørgsmål”, og provokationerne sidder i vanlig stil løst på Trier.
Da udsendelsen nærmer sig sin slutning, vil Pilgaard låne toilettet, og det er her den bemærkelsesværdige bemærkning falder.
- Der er to kummer, et til bøsser og et til andre, lyder det fra Lars.
![https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-24/20230811_jsu5187-1.jpg](https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-24/20230811_jsu5187-1.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
I udsendelsen hører man Pilgaard bryde ud i latter, men over for TV 2 fortæller den folkekære tv-vært, hvad der gik gennem hans hoved lige der.
- Først tænkte jeg ”what the fuck”, siger han til mediet.
I hver udsendelse beder Pilgaard gæsten om at tænke over et citat, som de til slut skriver ned på papir.
Og her beslutter ”Riget”-skaberen at forevige førnævnte kommentar.
- Hvis du kommer til et lokum, hvor der er to forskellige kummer, og der står 'bøsse' på det ene, så pis i den anden – eller midt imellem.
Pilgaard slår fast, at han ikke følte sig stødt, men han var ikke helt med på, hvad Lars mente.
Han valgte at tolke det positivt – at man som homoseksuel ikke bare skal affinde sig med at blive henvist til en bestemt kumme. Eller blive proppet ned i en bestemt kasse.
Han griner dog lidt over, at Lars – i disse tider – kan finde på at sige sådan. Men så igen … Det er Lars von Trier.
"Det store spørgsmål" kan ses på TV 2 Play