Kendte24. maj 2020

Eks'en Tristan Thompson reagerer på Khloés nye udseende

Det var pludselig svært at genkende Kardashian-søsteren Khloé, da hun postede et billede på Instagram fredag - men hendes ekskæreste Tristan havde tilsyneladende kun ros og emojis til overs
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det var et helt nyt look, som verden fik serveret fra Khloé Kardashian - den yngste i klanen - da hun fredag lagde et selfie ud på Instagram. Her var hun nemlig stort set ikke til at kende.

Straks begyndte internettet at forhandle om, hvorvidt den 35-årige Kardashian havde fået omrokeret sine træk kosmetisk, eller om der blot var tale om et overdrevet forbrug af redigerings-appen.

Men de var ikke de eneste, der reagerede. Også Khloé ekskæreste Tristan Thompson havde noget at sige til den smukke "Keeping Up with the Kardashians"-stjerne.

"Baddie," skriver den 29-årige canadiske basketballspiller efterfulgt af en hjerte-emoji, før han fortsætter sine opmuntrende ord:

"P.S. Jeg er vild med din caption"

Tristan refererer til Khloé beskrivelse ved billedet, hvor der står "location: under bitches skin" - altså sender hun signal om, at hun kryber ind under huden på sine fans såvel som haters med det nye billede.

https://imgix.seoghoer.dk/tristan.png
 Foto: Twitter / Khloé Kardashian

Tristan Thompsons besked til Khloés vilde nye look (Foto: Instagram)

Og det er alt sammen på trods af, at de to har gennemgået lidt af et familiedrama for ganske nyligt. Selvom de angiveligt opholder sig sammen i hjemmekarantæne med deres to-årige datter True, så kan man godt forestille sig, at bølgerne har gået lidt højt mellem de to på det seneste.

Tristan Thompson blev for blot få dage siden beskyldt for at have endnu et barn - med en anden kvinde, Kimberley Alexander, som han siden har lagt sag an mod. Faderskabstesten viste sig at være negativ.

Khloé og Tristan gik fra hinanden i 2019 efter adskillige utroskabsepisoder. Tristan blev blandt andet fanget på video, hvor han, kort tid inden datteren kom til verden i 2018, kyssede med en kvinde på en natklub.

Dråben, der fik bægeret til at løbe over, var, da Tristan var utro med lillesøster Kylies bedste veninde, Jordyn.

Netop på grund af timingen og den rosende besked, bliver ekskæresten kaldt for både "tørstig" - altså desperat - og "ynkelig" af hendes fans under kommentaren.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/khloe_og_tristan.jpg
 (Foto: MEGA)

(Foto: Mega)

Skifter udseende hvert år

På Twitter er fans forundrede over Khloés helt nye look - som udover de lysere lokker tilsyneladende også inkluderer et slankere ansigt og en frisk tan.

"Khloé Kardashian ligner en ny person hvert år," skriver en Twitter-bruger.

Og selvom hendes udseende - uanset om det er nyt eller gammelt - er genstand for ivrig internetdiskussion, så er det ikke altid lige sjovt at have hele verdens kritiske blik rettet mod sig.

For eksempel har der flere gange på det seneste floreret rygter om graviditet i nærheden af Khloé.

- Ligegyldigt hvor slank hun er, føles det ubehageligt at have folk omkring sig, der kommenterer på hendes krop og siger, hun er gravid. Hun er ekstremt sensitiv, når det kommer til ham (Tristan Thompson, red.) pga. True, lyder det fra en kilde tæt på ”Keeping Up”-stjernen.

Sponsoreret indhold