Kendte27. februar 2018

Mums! Nu kommer pizza-tarteletten

To favoritspiser bliver nu kombineret i en og samme ret
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pizza-tartelet.jpg
 Foto: Olive Garden / PR

Det her er fusionskøkken, som alle kan være med på.

Den amerikanske restaurantkæde Olive Garden har netop lanceret, hvad de kalder en "meatball pizza bowl", men set med danske øjne, så har en ny, fantastisk ret set dagens lys: Pizza-tarteletten.

Olive Garden beskriver selv retten som "klistret asiago-, parmesan- og mozarellaost-godhed placeret i en krydret pizzadejsskål toppet med kødsauce og store, krydrede italienske kødboller".

I stedet for den traditionelle flade pizza har Olive Garden valgt at forme bunden som en skål, hvilket betyder, at den kan rumme meget mere fyld - og vi er fans.

Den nye ret fås som en del af Olive Gardens frokosttilbud, og du må desværre en tur over Atlanten for at sætte tænderne i retten, der kombinerer Italiens nationalret med Danmarks.

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold