Kendte25. januar 2019

Er I klar? Nu kommer der masser af sne

Vinteren har for alvor fået fat, og de kommende dage kan vi se frem til en masse hvid nedbør i stort set hele landet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega174070_025.jpg
 (Foto: MEGA)

Der er god grund til smile, hvis du er en af dem, der ikke kan få nok af sne og vinterklædt landskab.

Der er på den anden side ingen grund til at juble, hvis du tværtimod er en af dem, der sukker blot ved tanken om frysevejr og sne.

For de kommende dage kan Danmark se frem til at blive klædt i hvidt – et solidt og vedholdende snevejr er således på vej ind over landet fra i dag.

Det skriver TV 2 Vejret.

Sneen kommer ind over landet vestfra, og de første snefnug ventes at dale i det vestjyske fra omkring klokken 15. Så er du en af dem, der er på vej hjem på weekend på det tidspunkt, bør du køre forsigtigt, da der kan være sneglat.

Fredagens sne vil ramme senere på Fyn og Sjælland, hvor den til gengæld vil blive liggende.

Her kommer temperaturen nemlig ikke over frysepunktet modsat dele af Sønderjylland, hvor sneen måske allerede forsvinder i løbet af natten til lørdagen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/depphotos106433.jpg
 (Foto: MEGA)

Det er frem med kælken i denne weekend. Foto: MEGA

Weekenden byder dog på endnu mere hvid nedbør – i stort set hele landet.

Et nyt og større snevejr kommer ind over landet vestfra natten til søndag. Det starter i Jylland og når de østlige egne af landet søndag formiddag – og her venter der altså en stor portion sne.

Kun i det sydlige Jylland og på Sydfyn vil nedbøren falde som regn, fordi temperaturen stadig holder sig over frysepunktet.

- Prognosen viser, at der fra fredag eftermiddag og frem til tirsdag morgen generelt vil falde mellem 15 og 25 centimeter sne i Jylland og 10 til 20 centimeter på øerne, skriver TV 2 Vejret på sin hjemmeside.

Desuden vil vinden tage til – det vil føles hundekoldt – så det er med at finde det varme overtøj frem i denne weekend.

Sponsoreret indhold