Annonce
Kendte5 timer siden

Nu kan du flytte ind hos Dennis Knudsen: Her er prisen

Villaen på Koh Samui i Thailand åbnes nu op for alle, der er friske på at betale 10.000 kroner om ugen for adgangen
Dennis Knudsen lejer villaen i Thailand ud, når familien ikke selv bruger huset.
Dennis Knudsen lejer villaen i Thailand ud, når familien ikke selv bruger huset.
 Foto: Søren Jul Lamberth
Annonce

LÆS OGSÅ: Måtte svigte veninden - deler skønne billeder

Dennis Knudsen vil nu udleje sit hjem i Thailand.

Det sker, efter han købte huset og meldte ud, at han fremover vil tilbringe vintermånederne på Koh Samui med sine børn.

Villaen lejes ud på ugebasis til en pris af 10.000 kroner og beskrives af den 62-årige frisør som "indflytningsklar".

Huset ligger i byen Lamai og rummer tre soveværelser, tre badeværelser, stue, køkken og et udendørsområde med pool, solsenge og spiseplads.

Dennis havde et travlt 2025, der sluttede med udgivelsen af hans selvbiografiske bog "Da bommen gik ned".
Dennis havde et travlt 2025, der sluttede med udgivelsen af hans selvbiografiske bog "Da bommen gik ned".
 Foto: Martin Høien

Der er plads til seks voksne og mulighed for ekstra børnemadrasser på gulvet.

- Du skal ingenting have med, andet end lidt tøj, tandbørste og måske lidt betalingskort.

- Alt i huset er der, skriver Dennis Knudsen på Instagram.

Huset lejes dog ikke ud permanent, og der er ikke mulighed for at leje det på dagsbasis. Kun hele uger.

Annonce

Dennis Knudsen afslørede i november 2024, at han havde planer om at finde bolig i Thailand. Kort efter bekræftede han købet af villaen, som stadig var under opførelse på det tidspunkt.

- Så fik jeg da lige købt en fantastisk villa her på Koh Samui.

- Den er færdig og klar til indflytning, når vi kommer i start januar, skrev han dengang i et opslag.

Dennis Knudsen bor en del af året i Thailand med sine børn i vintermånederne og drømmer også om at finde en partner, der vil være en del af familien og måske efterlade lidt mere end kærlighed.
Dennis Knudsen bor en del af året i Thailand med sine børn i vintermånederne og drømmer også om at finde en partner, der vil være en del af familien og måske efterlade lidt mere end kærlighed.
 Foto: Martin Høien

Formålet med købet var at skabe en base i Thailand, hvor han og børnene kan bo tre måneder om året, primært januar, februar og marts.

Ifølge Dennis selv handler det om at give børnene en pause fra den danske vinter og kombinere skole med sol og varme.

Annonce

Mens Dennis Knudsen forsøger at finde lejere til sit nyindkøbte hus på Koh Samui, har han gang i en lidt anden form for jagt af den romantiske slags.

Den kendte frisør har nemlig kastet sig ud i en mere alternativ partnerjagt, hvor kravene er ganske klare: En ældre mand eller kvinde, som ikke nødvendigvis har så mange år igen, men til gengæld en solid økonomi og noget at efterlade.

Det hele begyndte med en video på Instagram, hvor Dennis uden omsvøb søgte efter en fremtidig partner med "arv i udsigt".

Responsen lod ikke vente på sig.

- Jeg har fået to, som har skrevet rimeligt seriøst til mig, fortalte han i SE og HØR's podcast "Sladderministeriet".

Annonce

Den ene bejler er en 57-årig mand, som Dennis beskriver som hjertesyg og med en vis hastværk.

Samtidig har en kvinde fra Nordsjælland meldt sig på banen. Hun har foreslået en gåtur og insisteret på, at hun har noget meget vigtigt og privat, hun vil tale med Dennis om.

Hvad det præcis drejer sig om, er stadig uvist.

Annonce

Sponsoreret indhold