Kendte10. oktober 2018

WTF?! Nu kan du få te med smag af pølser i svøb

Den britiske supermarkedskæde Sainsbury's lancerer nu en te, der smager af noget helt specielt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pigs-in-blanket.jpg
 Foto: MEGA, Sainsbury's

Efterår er lig med stearinlys, plaider og spandevis af te.

Men er du kørt lidt træt i de traditionelle varianter som Earl Grey, English Breakfast og kamillete, så skal du slå ørerne ud nu.

Den britiske supermarkedskæde Sainsbury's har netop lanceret en te med smag af pølser i svøb - eller "pigs in blankets", som snacken hedder på engelsk.

Cocktailpølser svøbt i et lag sprød bacon spises traditionelt med fingrene til mere festlige lejligheder, men nu kan du altså få kødsnacken i flydende form.

Ifølge britiske Metro indeholder teen noter af røgede pølser, salvie og rosmarin - og teen smager angiveligt bedst uden mælk.

Teen lanceres i forbindelse med jul og er ifølge Sainsbury's den perfekte gave til julesokken.

En pakke med 20 breve i koster kun 8,50 kr.

Trods navnet på teen, så er den 100 procent vegansk og kalorieindholdet er på 0.

Er en te med smag af pølser i svøb ikke noget for dig, så har Sainsbury's også lanceret en te med smag af rosenkål.

Denne te er en grøn te, hvori der er blandet ægte rosenkål.

Sponsoreret indhold