Kendte13. december 2018

Skål! Nu kan du få øl til din hund

Forkæl din firbenede ven med øl med smag af blandt andet kylling, svinekød eller oksekød. Skål!
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2018-12-13_kl._11.32.15.png
 Foto: Instagram / bowserbeer

Hvis du føler, at din vovse er holdt lidt uden for til julens mange fester med dertilhørende druk, så er der godt nyt.

Et amerikansk firma ved navn Bowser Beer har nemlig kreeret en øl til hunde.

Denne gave er perfekt til en, du holder af - fra kun 150 kr.

Men før du tror, at du kan udsætte din hund for en ti-hestes brandert, så kan du godt tro om igen.

Øllen er nemlig helt og aldeles alkohol-fri og er lavet af ægte kød og formaltet byg.

Den gyldne drik kommer i tre smagsvarianter: "Cock-A-Poodle Brew" med smag af kylling, "Porky Pug Porter" med smag af svinekød og "Beefy Brown Ale" med smag af oksekød.

Artiklen fortsætter under videoen.

- Jeg elsker hunde og ville skabe en sund godbid, som jeg kunne stole på var produceret i USA, som var god for dem og sjov. Så jeg skabte Bowser Beer, fortæller Jenny Brown, der står bag firmaet, til Pets Insider.

- Folk kan godt li' at lave ting med deres kæledyr. De kan li' at drikke med dem, feste med dem, spise med dem. Så dette er en fantastisk måde, at hunde får deres øl, og du kan få din, og I har det sjovt sammen, tilføjer hun.

Jenny Brown foreslår, at du også kan hælde hunde-øllet over tørfoder eller fryse det til ispinde - og som bonus kan du også lave din egen mærkat, så din vovses ansigt kan pryde sin egen ølflaske.

Sponsoreret indhold