Kendte22. september 2015

Nu kan du booke bord på McDonald's i Sverige

McDonald's forsøger nu at ændre sit image i på den anden side af Øresund
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.875098d.jpg
 AOP

McDonald's i Sverige åbner nu op for, at man kan bestille bord på deres restauranter på den anden side af Øresund.

Det gør det i forbindelse med lanceringen af deres nyeste burger "Maestro Classic", der består oksekød, bacon, rødløg, cheddar, ketchup og en sennepssauce med rigtige sennepskorn i.

Og en så fancy en burger kræver selvfølgelig, at man får en fancy oplevelse.

Bordbestillingen er et samarbejde med den svenske hjemmeside Bookatable.

- Du får en unik burgeroplevelse, fordi vi i Sverige er de første i verden med vores eksklusive, tidsbegrænsede, pop-up service "McBordBookning", skriver hjemmesiden.

Hvis du skulle få lyst til at tage en tur over Øresundsbroen og booke bord på den nærmeste McDonald's, så skal du skynde dig.

Man kan nemlig kun booke bord fra i dag og frem til den 2. oktober. Det er kun på specielt udvalgte restauranter, og så kan du kun bestille bord til klokken 19.00.

Til gengæld, så er måltidet gratis, og du kan medbringe hele tre venner.

Hvis du vil prøve lykken med bordbestilling hos McDonald's i Sverige, så skal du gå ind på Bookatable.

Og så er Sverige faktisk ikke det første sted i verden, hvor McDonald's forsøger sig med bordbestilling. De har tidligere gjort det i Japan, og det kan du læse om i linket herunder.

Sponsoreret indhold