Kendte4. november 2015

Skuespiller købte dette paradis: Nu kan du bo her

Da den ikoniske skuespiller Marlon Brando indspillede ”Mytteriet på Bounty” i 1960’erne, forelskede han sig så meget i paradis-øen, at han købte øen og byggede et hus der. I dag er huset erstattet af et luksushotel, så nu kan du bo på Marlon Brandos paradisø

Tetiaroa - Fransk Polynesien

Vinteren står for døren, og med årstiden følger både sne og slud – og kolde og korte dage.

Derfor er der nok allerede mange, der drømmer om at holde pause fra vinteren og flyve sydpå til fortryllende strande og drinks under varmere himmelstrøg.

Og nu har vi fundet alletiders sted til dig, der gerne vil bo i et ægte paradis – og oveni hatten komme ”lidt tættere” på én af tidens nok mest ikoniske skuespillere.

For midt i det sydlige Stillehav – langt væk fra hverdagens stress og jag – ligger der en lille perle gemt, som tilbage i 1960’erne blev købt af selveste Marlon Brando.

https://imgix.seoghoer.dk/10.2368368a_0.jpg
 All Over

Øen er et sandt paradis for os, der længes efter palmer og hvide sandstrande. Se alle billederne fra paradisøen i galleriet øverst i denne artikel. Foto: All Over

Den ikoniske skuespiller forelskede sig i den seks kvadratmeter store paradisø Tetiaroa, mens han indspillede filmen ”Mytteriet på Bounty”.

Den dengang 26-årige skuespiller købte den lille ø, der er en såkaldt atol beliggende omkring 60 kilometer nord for Tahiti.

Og selvom øen ikke er stor, er den et vaskeægte paradis. Du kan se alle billederne af øen Tetiaroa og hotellet i galleriet øverst i denne artikel.

Her er dybgrønne palmer, kridhvide strande – og et azurblåt hav, der indbyder til forfriskende dukkerter.

I vandet kan du endda komme helt tæt på de farvestrålende fisk, der lever tæt ved den fortryllende atol.

Efter Marlon Brando købte øen i 1960’erne, byggede han sit eget hus på øen, men med tiden er huset blevet erstattet af et luksushotel, som altså hver dag slår dørene op for dem, der søger et ægte paradis.

https://imgix.seoghoer.dk/16.61589009.jpg
 All Over

Marlon Brando i filmen "Mytteriet på Bounty". Foto: All Over

Du skal dog forberede dig på at have den lidt store pengepung frem, hvis dine bounty-drømme skal blive til virkelighed. For ét døgn på hotel ”The Brando” koster $5.000 – svarende til over 30.000 danske kroner.

Men så får du altså også en oplevelse ud over det sædvanlige.

Hotellet har således en fantastisk restaurant kaldet ”Les Mutinés”, der udover eksotiske og overdådige retter også huser et udsøgt vinsortiment. Og omkring de små hytter ligger små barer placeret, så gæsterne altid har mulighed for at få en kold drink eller et glas vin.

Hotellet har allerede vundet utallige priser – du kan se billeder af paradishotellet i galleriet øverst i denne artikel.

Sponsoreret indhold