Kendte 5. oktober 2021

Nu ingen panik, men de tynde 90’er-øjenbryn er tilbage

Måske husker du dem fra Kate Moss, Beyoncé og Madonna – de smalle øjenbryn, der var en ting i 90’erne. Og måske har du kun lige nået at gro dem ud, men nu er de altså tilbage.
Foto: MEGA

Skrevet af: Line Beierholm Skydsgaard. Denne artikel blev bragt første gang på femina.dk.

Lavtaljede jeans, små skuldertasker, cardigans og store hårklemmer. Lige nu er en masse 90’er- trends tilbage. Og det ser ud til, at de får selskab af endnu én: tynde øjenbryn.

Dengang blev looket rocket af stjerner som Gwen Stefani, Christina Aquilera, Kate Moss, Drew Barrymore, Madonna og Beyoncé. Siden har stjernerne vokset deres bryn ud igen.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Foto: MEGA

Christina Aguilera. Foto: MEGA

Foto: MEGA

Drew Barrymore. Foto: MEGA

Foto: MEGA

Madonna. Foto: MEGA

At vi bevæger os mod tyndere bryn, bekræftes af Kenny Anker, som er brynekspert og ejer af Brow Studio i København.

– Vi har set flere kunder, der efterspørger smallere og mere formede bryn. Hvis man kigger på tendenserne i udlandet, er det også den vej, det går, siger han.

Behandling efter 90’er-bryn

En af dem, der nu rocker de tynde bryn, er modellen Bella Hadid. Det skal siges, at hun ikke på noget tidspunkt har været med på trenden med de store, buskede bryn - også kaldet "soap" bryn - der ellers har domineret det seneste årti.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Men hun har ved flere lejligheder fremvist bemærkelsesværdigt tynde bryn.

En anden kendis, der har rocket det 90’er-agtige look, er modellen Hailey Bieber.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Hun har indtil for nylig haft de buskede soap bryn, men som du kan se på billedet nedenfor, har hun nu vovet sig ud i et 90’er-lignende øjenbrynslook.

Brynekspert Kenny Anker mener dog ikke, vi kommer til at opleve totale 90’er-tilstande:

– Jeg tror, de bliver smallere, men ikke 90’er-smalle. Det ville vi også være kede af. Han har nemlig haft mange kunder, der har opsøgt behandling oven på 90’ernes tynde bryn:

– Hvis man har plukket brynene med en pincet i en meget lang periode, kan man godt ødelægge hårsækken, og så kommer hårene ikke tilbage af sig selv. Det er jo for nogle noget, der har taget flere år, mange tusind kroner og rigtig meget tid.

Han tror, vi kommer til at lande et sted mellem soap- og 90’er-bryn:

– Hvis man kigger på kvinder som Rihanna, så er det lidt en mellemting: De er ikke kæmpestore, men de er heller ikke bittesmå. Der tror jeg, vi kommer hen rimeligt hurtigt – om tre, fire, fem måneder.

Sponsoreret indhold