Kendte21. februar 2022

Nu har Tinder-svindleren fundet sig et arbejde

The Tinder Swindler a.k.a. Shimon Hayut tjener nu penge på at sende videobeskeder til folk
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shimon.jpg
 Foto: Instagram, Simon Leviev

Han blev for nylig kendt som storsvindleren, der via Tinder fik lokket tusindvis af kroner ud af kvinder, der faldt for hans løgne.

Det fik Netflix-dokumentaren ”The Tinder Swindler” dog sat en stopper for, og måske har du derfor undret sig over, hvordan israeleren nu skal tjene sine penge.

Det skal du i givet fald ikke undre dig over mere.

For ifølge TMZ har Simon Hayut valgt at gå væk fra svindelvejen og tjener nu sine penge på ærlig vis.

tager penge for videohilsner

Kilder tæt på mediet mener nemlig at vide, Tinder-svindleren nu tager penge for at sende videohilsner til folk.

Det gør han på appen Cameo, der netop sælger hilsner fra kendte mennesker.

På appen skal Simon Hayut angiveligt tage 200 dollar for en personlig hilsen, og 2000 dollar for videoer til virksomheder.

Indtil videre beretter TMZ om, svindleren skal have tjent 30.000 dollar – knap 200.000 kroner – på tre dage. Det må dog være op til den enkelte at vurdere, hvorvidt det virkelig kan passe.

På en af videoerne, som kan ses hos det amerikanske medie, gør Hayut sågar grin med sig selv, da han påstår, hans fjender er ude efter ham.

En undskyldning han har brugt flere gange til at lokke penge ud af da kvinder, han svindlede.

Læs her, hvordan det går med kvinderne fra Netflix-dokumentaren.

Sponsoreret indhold