
Nu har Fanny Bornedal endelig fået solgt

LÆS OGSÅ: Fanny Bornedal vil væk fra Halmtorvet
Så blev der sat punktum for boligeventyret på Vesterbro.
Skuespiller Fanny Bornedal har netop fået tinglyst salget af sin tidligere lejlighed, og prisen lander på 5.826.000 kroner.
Den toværelses lejlighed, som hun købte i april 2021 for næsten seks millioner kroner, har i længere tid været til salg - først uden held i september 2023 og igen i januar i år. Men nu er handlen altså gennemført og formelt registreret.
Den 24-årige stjerne, kendt fra DR-serien "Carmen Curlers" og gyserfilmen "Nattevagten - Dæmoner går i arv", har boet i lejligheden siden begyndelsen af sin karriere.
Men efter bruddet med kæresten Carl Emil Stolpe i slutningen af 2023, er det nu tid til nye rammer.
Samtidig med salget har Bornedal nemlig investeret i en ny begyndelse i form af en andelslejlighed tæt på det attraktive Østerbro.
Den nye bolig er mindre - 69 kvadratmeter fordelt på to værelser - men placeret tæt ved søerne.
