Kendte20. juli 2017

14-årig tog mobil med i bad – og blev dræbt: Nu går sidste SMS verden rundt

En 14-årig amerikansk pige døde af elektrisk stød, efter at hun havde valgt at tage sin mobil med i badekar. Nu har amerikansk politi valgt at offentliggøre hendes sidste SMS – hvor hun fortæller om sin ”smarte idé” med at tage mobilen med i bad – for at advare andre
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sms_front.jpg

En 14-årig pige fra Texas mistede for to uger siden livet i en tragisk, meningsløs og forfærdelig ulykke.

Den unge pige – Madison Coe – var hoppet i badekar og havde valgt at tage sin mobil med.

Hvad den unge pige ikke vidste var, at mobiltelefonen blev forvandlet til en livsfarlig genstand i nærheden af badevandet.

Madison Coe havde nemlig tilsluttet opladeren til sin Samsung Edge Plus- mobil, og da hun rakte ud efter telefonen, fik hun et så voldsomt elektrisk stød, at hun døde.

https://imgix.seoghoer.dk/sms_2.jpg

Madison Coe blev kun 14 år. Foto: Privat

Det amerikanske politi i Lovington, Texas har sammen med Madison Coes familie valgt at offentliggøre hendes sidste SMS for at advare andre mod lignende ulykker.

Få øjeblikke før sin død sendte Madison Coe en SMS og et billede til en ven. Billedet viste mobilopladeren, der var tilsluttet en forlængerledning. Til billedet skrev hun:

- Når du bruger en forlængerledning, så du kan lade din mobil op, mens du er i bad.

Det var formentlig denne oplade-løsning, der endte med at koste hende livet.

Det amerikanske politi fortæller ifølge det amerikanske medie KRQE, at forlængerledningen var slidt – og at Madison Coe døde af et elektrisk stød, da hun rørte den del af forlængerledningen, der var slidt.

https://imgix.seoghoer.dk/sms_0.jpg

Det sidste SMS fra Madison Coe - hun anede ikke, at hun havde lavet en livsfarlig cocktail med sin mobil. Foto: Lovington Police Department

Madison Coes knuste familie har valgt at dele datterens sidste billede i et forsøg på at advare andre mod at tage mobilen med sig i badet.

- Badeværelset er et sted, hvor du bader og gør dig klar, og din telefon hører ikke hjemme på badeværelset, fortæller stedmoren Felisha Owens til KRQE.

I de indledende undersøgelser af ulykken troede politiet i Lovington, at Madison Coe døde, fordi hun tabte sin mobil i vandet. Nu mener de dog, at ulykken skete som følge af den slidte forlængerledning, som hendes mobil var tilsluttet.

Sponsoreret indhold