Kendte11. september 2021

Nu fester vi igen: The Minds of 99 erobrer Parken

50.000 mennesker er lørdag aften samlet i Parken i København. Det er første gang, siden coronaepidemien ramte Danmark
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200330-002022-2-1920x1280we.jpg
 Lasse Lagoni/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix

Lørdag aften går det danske band The Minds of 99 på scenen i Parken i København, hvor de skal spille for et fuldstændigt udsolgt stadion.

Intet mindre end 50.000 musikglade danskere har sikret sig billet til koncerten, der tidligere er blevet udskudt grundet coronapandemien.

Men corona er nu mere fortid end fremtid, og fredag blev der sagt officielt farvel til de sidste coronarestriktioner i Danmark.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20210911-200321-l-1920x1279we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Der var lang kø ude foran Parken på Østerbro i København, forud for Minds of 99-koncerten. (Foto: Ritzau Scanpix)

Det betyder, at The Minds of 99 får lov til at give den koncert, der skal sparke koncert- og festivallivet igang igen både i Danmark og i resten af Europa.

Koncerten er nemlig den første af slagsen, siden corona ramte i marts 2020.

The Minds of 99 er desuden kun det andet danske band nogensinde til at spille som hovednavn i Parken.

Det skete første gang, da Volbeat spillede for et udsolgt Parken i 2017.

Vacciner til koncertgæster

Tidligere lørdag kunne Kulturministeriet i en pressemeddelelse oplyse, at det ville være muligt for publikum at få et vaccinestik mod covid-19 ved koncertstedet.

- Jo flere der er vaccineret, jo mere trygt vil det være for alle at deltage i flere kulturbegivenheder. Vi skal have endnu mere gang i kulturlivet, som har været hårdt ramt under epidemien, og derfor er jeg både rigtig glad for og stolt over, at kulturlivet bakker op om, at endnu flere skal vaccineres.

- Ved at gøre det muligt at få et vaccinestik i forbindelse med udvalgte større begivenheder håber vi blandt andet at kunne nå flere unge under 30 år, udtaler Kulturminister Ane Halsboe Jørgensen (S).

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kunne også dele nyheden om vaccinestik ved Parken. Det gjorde han via sin Twitter-profil.

- Når 50.000 heldige mennesker i aften skal se The Minds of 99 i Parken i København til en udsolgt stadionkoncert (yes!), kan de også få deres stik.

The Minds of 99 er blandt andet kendt for hits som "Ung kniv", "Alle skuffer over tid", "Hurtige hænder" og "Stjerner på himlen".

Sponsoreret indhold