Kendte3. marts 2023

Nu får Jes Dorph-Petersen undskyldning af TV 2

TV 2 beklager nu en række udtalelser om Jes Dorph-Petersens krænkelsessag
Jes Dorph-Pedersen får nu en undskyldning af TV 2.
Jes Dorph-Pedersen får nu en undskyldning af TV 2.
 Foto: Aleksander Klug/Ritzau Scanpix

Det er over to år siden, at Jes Dorph-Petersen stoppede på TV 2 efter flere sager om krænkelser så dagens lys.

Siden da er mange ord blevet sagt. Både af Jes Dorph-Petersen selv, af TV 2 og af andre, der havde en holdning til den pludselig fratrædelse.

Nu er der så også blevet sagt nogle ting, der kræver en undskyldning.

Den undskyldning kommer fra TV 2, som både på TV 2 News og deres hjemmeside har beklaget over for Jes Dorph-Petersen.

Undskyldningen kommer i kølvandet på et TV-indslag d. 7 februar, der handlede om Jes Dorph-Petersens nye job på DK4.

Her 'indgik flere faktuelle fejl i indslaget', som TV 2 selv beskriver det.

Det er blandt andet faktuelle fejl, der fastslog, at TV-værten blev fyret, selv om der var tale om en frivillig fratrædelsesordning.

Der blev ligeledes sagt i indslaget, at advokatundersøgelsen mod Jes Dorph-Petersen omhandlede "relativt mange kvinder" og "potentielt flere kvinder! Det har de nu også beklaget, da der ikke var belæg for at sige dette.

I beklagelsen skriver TV 2, at det i stedet havde været korrekt at skrive, at to tidligere kvindelige TV 2 medarbejdere offentligt stod frem og anklagede Jes Dorph-Petersen for krænkelser i tv-dokumentaren 'MeToo: Sexisme bag skærmen'.

Sponsoreret indhold