Kendte29. august 2023

Nu er det slut: Sus Wilkins og Freja Kirk skal skilles

Kendisparret Sus Wilkins og Freja Kirk er fortid som par. Skuespilleren og musikeren deler selv nyheden om skilsmissen på deres sociale medier
Freja Kirk, Sus Wilkins
Knap to år nåede Freja Kirk og Sus Wilkins at være gift.
 Foto: Dan Mariegaard

Sus Wilkins og Freja Kirk skal skilles. Det oplyser de begge i en fælles tekst på deres Instagram-profiler.

Bruddet sker lige knap to år efter, de to kendisser blev gift.

Brylluppet fandt sted under romantiske omstændigheder i Toscana i Italien, hvor det nu forhenværende kendispar var omgivet af venner og familie.

Sus og Freja har ikke kun været gift i to år, de har også været kærester i knap ti år.

Nu skal de finde sig tilrette i tilværelsen som eks'er.

Kærligheden har altid været stærk mellem skuespilleren og musikeren. Det har stået klart, når de har talt om hinanden over for pressen.

- Hun var den første pige, jeg kyssede med, og jeg kan godt huske, at jeg kort tænkte: ”Ej, hvor vildt, at jeg kysser med en pige!”.

- Men jeg vidste med det samme, at det var det helt rigtige, har Sus Wilkins tidligere fortalt i et interview med ALT for damerne.

Sponsoreret indhold