Annonce
Kendte3 timer siden

Nu er det sket: Christian Grau er blevet far igen

Den kendte bil- og livsstilsekspert kan nu kalde sig far til tre, efter han kæreste har født en datter
Parret stod frem som kærester i 2024. Her ses de i november sidste år.
Parret stod frem som kærester i 2024. Her ses de i november sidste år.
 Foto: Martin Høien
Annonce

LÆS OGSÅ: Christian Grau scorer stor tjans

Christian Grau har startet året helt perfekt ud.

Således er den 59-årige bil- og livsstilsekspert, som man blandt andet har kunnet opleve i DR-programmet "Kender du typen", nemlig blevet far igen.

Det afslører han selv i en story på Instagram.

- Hej Trille, skriver han til billedet af en lille pige, der ligger på Herlev Hospital.

Det var i september, at han i podcasten Bilklubben afslørede, at der var en familieforøgelse på vej.

- Inspireret af jer to småbørnsfædre, har jeg i noget tid følt mig udenfor, så nu har jeg taget sagen i egen hånd, og dermed kan jeg her som breaking news fortælle, at jeg skal være far igen. Min søde, dejlige kæreste er satme blevet gravid, sagde han.

Annonce

De to andre værter i programmet er Anders Richter og Nils Petter Bro.

- Så nu får vi en fædreklub og en bilklub, og jeg kan huske fra første gang jeg var far, der var min første tanke: "Nu skal vi have en stationcar".

Moren til den nyfødte pige er hans kæreste, 38-årige Christiane Hagger, som han stod frem med for to år siden.

SE og HØR mødte i november parret på den røde løber til TV 2's "Året der gak", hvor hun viste babybulen frem og fortalte, at hun var blevet ganske glad for hindbærsnitter i graviditeten.

Annonce

- Jeg spiser mange hindbærsnitter. Og jeg har det rigtig godt. Sover godt om natten, jeg tror faktisk, jeg er ret forskånet, fortalte Christiane Hagger.

- Vi plejer jo at sige, det er barnet, der vil have hindbærsnitter, supplerede Christian Grau, der nogle gange må agere ”snack patrol, som han formulerede det.

De fortalte også, at familieforøgelsen var sat til at finde sted i starten af 2026. Og nu er det altså sket.

Christian Grau har tidligere været gift med Anne Louise Grau, som han fik to sønner med, før de gik fra hinanden i 2013.

Annonce

Sponsoreret indhold