Kendte19. februar 2020

Nu bliver det dyrere at se Netflix

Fremover er det særligt nye medlemmer af streamingtjenesten, der må hoste op
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/netflix_logo_-_aop.jpg
 Foto: MEGA

Den populære streamingtjeneste Netflix er ikke længere helt billig. I hvert fald ikke når det gælder nye medlemmer.

Film- og serietjenesten har nemlig, uden at råbe højt om det, afskaffet den gratis prøveperiode.

Det skriver Flixfilm.dk.

Siden 2012 har Netflix tilbudt film- og serieinteresserede 30 dages gratis prøveperiode, når de tegnede et abonnement til streamingtjenesten. Og sådan har det da også været indtil for ganske nylig.

Men desværre kommer det ikke til at være sådan fremover.

En anden rabat

Nye medlemmer af Netflix skal altså stadig betale mindst 79 kroner om måneden - allerede fra første dag. Til gengæld kan de i stedet benytte en anden type rabat.

Det store Premium-abonnement, som normalt koster 129 kroner om måneden, kan nye medlemmer fx få til kun 99 kroner, når de opretter sig.

Det gælder dog kun den første måned - derefter skal medlemmerne nemlig betale normalprisen.

Sponsoreret indhold