Kendte 13. januar

Nu begynder EM-festen: Håndbold hierarkiet

Guldjagten er sat ind på ny – men hvem er egentlig hvem hos de danske dynamitdrenge? SE og HØRs håndboldekspert løfter sløret
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hipsteren, don juanen og svigermors drøm. Håndboldholdet har det hele.

Faderfiguren

Han er verdens bedste målmand, landsholdets anfører, og så har han været døden nær.

Niklas Landin, 33, har prøvet lidt af hvert og er derfor den perfekte leder.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Ritzau Scanpix)

(Foto: Ritzau Scanpix)

Kiel-keeperen kommanderer forsvaret, beskytter sine medspillere og redder Danmark, når det gælder.

Som spæd blev københavneren ramt af den livstruende sygdom meningitis og svævede mellem liv og død.

Sygdommen kostede ham heldigvis “kun” hørelsen på det ene øre.

Hele Nikolaj Jacobsens EM-trup:

Niklas Landin, keeper, THW Kiel

Kevin Møller, keeper, Flensburg-Handewitt

Jannick Green, keeper, Magdeburg

Magnus Landin, venstre fløj, THW Kiel

Emil Jakobsen, venstre fløj, Flensburg-Handewitt

Lasse Svan, højre fløj, Flensburg-Handewitt

Johan Hansen, højre fløj, Hannover-Burgdorf

Henrik Møllgaard, forsvarsspiller, Aalborg Håndbold

Mikkel Hansen, venstre back, Paris Saint-Germain

Lasse Andersson, venstre back, Füchse Berlin

Aaron Mensing, venstre back, Flensburg-Handewitt

Jacob Holm, playmaker/venstre back, Füchse Berlin

Rasmus Lauge, playmaker, Veszprém

Mads Mensah, playmaker, Flensburg-Handewitt

Mathias Gidsel, højre back, GOG

Niclas Kirkeløkke, højre back, Rhein-Neckar Löwen

Magnus Saugstrup, streg, Aalborg Håndbold

Henrik Toft Hansen, streg, Paris Saint-Germain

Simon Hald, streg, Flensburg-Handewitt

René Antonsen, streg, Aalborg Håndbold

Landin har forventninger til sine medspillere, og danskerne kan trygt have høje forventninger til Landin.

Far klarer altid ærterne!

Veteranen

Han er ikke helt den ældste, men en af dem med absolut mest rutine – ikke mindst internt i truppen, hvor rolige Henrik Møllgaard, 37, er voldsomt vellidt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Lars H. Laursen)

(Foto: Lars H. Laursen)

Måske fordi den danske viking er både en hård hund i forsvaret og ærkejysk familiefar.

Kroppen kan måske ikke helt, hvad den kunne engang, så det er formentlig med at nyde Aalborg-veteranen, mens han stadig er med på landsholdet.

Svigermors drøm

26-årige Magnus Landin tog Danmark med storm både på og uden for banen, da han stormede ind på det danske landshold i 2015.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Dan Mariegaard)

(Foto: Dan Mariegaard)

Hans glade gemyt og glimt i øjet smittede af på skærmen, og da holdkammeraten Møllgaard ved VM i 2019 gjorde opmærksom på, at “lille-Landin” var single, blev Kiel-fløjen bombarderet med kærlighedserklæringer.

Mon ikke mange af dem kom på opfordring fra en mulig svigermor. Det tror vi!

Humørbomben

Det hører til sjældenhederne at se Mads Mensah, 30, sur og tvær.

Om han har fået den tarveligste tackling, eller om han skiftes ud, så har bagspilleren en fantastisk tendens til at vende tilbage med smil.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Ritzau Scanpix)

(Foto: Ritzau Scanpix)

Flensburg-styrmanden har let til latter, og hans jokes smitter af på holdkammeraterne i landsholdslejren.

Mensah har desuden hjertet på rette sted og er bl.a. ambassadør for PlanBørnefonden, hvor han er sponsor for drengen Dickson, der bor i Mensahs fars hjemland, Ghana.

Don juanen

Lækre skruebolde og lækkert hår.

23-årige Emil Jakobsens frits står altid snorlige – og garnet bliver siddende uanset mængden af sved, fløjindhop og tacklinger.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Ritzau Scanpix)

(Foto: Ritzau Scanpix)

Den kække gut fra Kerteminde er fremtidens scorekarl på banen – og med den tidligere scoring af kvindelandsholdets Helena Elver beviste Emil, at han også scorer igennem uden for halgulvet ...

Hipsteren

”Magiske Mikkel” har siden OL 2008 haft det danske landshold på sine skuldre. 

Helsingør-huggeren er flere gange kåret til verdens bedste håndboldspiller, men det er ikke kun på banen, Mikkel Hansen, 34, er skarp.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Ritzau Scanpix)

(Foto: Ritzau Scanpix)

Efter snart 10 år i Paris rykker Mikkel til sommer hjem til Danmark og Aalborg Håndbold – og medbringer med garanti hot parisisk mode til Jomfru Ane Gade.

Ud over fashion elsker Mikkel kunst – og nå ja, så er han medejer af den danske Michelin-restaurant Kadeau.

Aalborg kan kun nå til tops på hipsterskalaen, når Hansen gør sit indtog!

Kæledæggen

For halvandet år siden kendte de færreste Mathias Gidsel, 22.

Men i januar 2021 tog han os alle med storm.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Ritzau Scanpix)

(Foto: Ritzau Scanpix)

GOG-backen bombede sig bogstavelig talt ind i danskernes hjerter, og man kunne straks se et fuldstændig vanvittigt boom i følgere på Instagram.

Landstræner Nikolaj Jacobsen gav den unge komet chancen, og deres gode forhold har strålet igennem lige siden.

Men man forstår da også far/søn-kærligheden – Skjern-knægten Gidsel er bare go’!

Fighteren

Han må være den spiller, der oftest er blevet dømt ude.

Rasmus Lauge, 30, har de seneste år pådraget sig den ene mareridtsskade efter den anden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Jesper Sunesen)

(Foto: Jesper Sunesen)

Men nok engang rejser playmakeren sig fra de døde og vender kampklar tilbage.

For lidt over et år siden smadrede han forreste korsbånd, hvilket kostede ham både VM-guldet og ikke mindst OL.

Nu er vores alle sammens Lauge så tilbage – og klar til at sikre dansk EM-triumf i Ungarn, hvor viborgenseren til daglig styrer storholdet Veszprém.

Socialministeren

Han har været med på landsholdet i længst tid og er naturligt nok alderspræsident.

Han har været på flere landsholdsture, end vi andre kommer på ferier i et helt liv. Han ved, hvordan man spiller whist i bussen til kamp, og han ved, hvordan man får de mange timer til at gå. Han har vundet alt, der er at vinde, og han kan finde ud af at fejre det.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Dan Mariegaard)

(Foto: Dan Mariegaard)

Lasse Svan, 38, er og bliver landsholdets sociale samlingspunkt.

Tidligere har kontrakongen sagt, at det var godt, der ikke fandtes smartphones, dengang man festede i GOG.

Festerne førte således til en nøgen Lasse Svan på Svendborg Havn – og mon ikke Flensburg-fløjen stadig har helt styr på, hvordan man hygger sig…?

Sponsoreret indhold