Kendte9 timer siden

Norske medier storsviner Sissal

Den danske deltager får hårde ord med på vejen fra et af vores nabolande
Sissal får ikke mange pæne ord med på vejen.
Sissal får ikke mange pæne ord med på vejen.
 Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix

Sissal har lige optrådt i semifinalen ved Eurovision, og hvis man skal tro det norske medie Dagbladet, får hun ikke en plads i finalen.

De slagter hende således:

"Sissal optræder med et meget generisk trancenummer, men sangen er totalt forglemmelig, en slags fattigmands "Euphoria", skriver de.

Samtidig gør de grin med titlen på hendes nummer "Hallucination" og skriver, at de ville ønske de hallucinerede.

Det bliver afgjort ved 23.30-tiden, om Danmark for første gang siden 2019 når med i den store finale, eller om det endnu engang bliver en skuffelse.

Hos VG er de heller ikke imponeret. Her lyder dommen således:

"Hun er ikke en stavefejl, men en moderat overbevisende sangerinde fanget i en sang, der slet ikke overbeviser."

Sponsoreret indhold