
Nora Haukland bekræfter brud: Ikke længere sammen med Johannes Bjelland

LÆS OGSÅ: Kysser efter bruddet: Kendispar sammen igen
Det har taget hårdt på mange, siden den ene grimme sag efter den anden kom frem om Marius Borg Høiby.
Blandt andet ekskæresten Nora Haukland, som har stået i midten af mange af historierne.

Med andre ord var 2024 og den efterfølgende tid hård, men i slutningen af 2024 var der også gode nyheder.
Hun havde nemlig fundet kærligheden på ny i form af den norske kendissøn Johannes Bjelland.
Men efter lidt mere end et år som par er det slut.
Det afslører Nora Haukland på Instagram.
- 2025… hvilket år du har været. Jeg gik ind i 2025 forelsket og med en tanke om, hvordan året skulle blive, men ingenting af det jeg troede skulle ske, skete.
I opslaget skriver hun, at det ikke nødvendigvis er en dårlig ting, men bare ikke noget, som hun havde forventet.
Influenceren forklarer, at 2025 også var året, hvor hun har følt sig ængstelig, kæmpet hårdt for at holde hovedet over vandet, men at hun trods alt stadig er taknemmelig for oplevelserne.
- Selvom jeg går ud af 2025 som single, føles det rigtigt. Jeg har været bange for at sige, at jeg er single, fordi det på en måde føles som en fiasko, men det er det ikke. Året har været så definerbart og rigtigt for mig, deraf det fineste år i mit liv.
Men allerede i oktober 2025 virkede det til, at der var ugler i mosen hos parret.