Kendte21. december 2019

Noah Skaalum har fået fjernet brysterne

"X Factor"-vinderen har været en tur under kniven
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-840574.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Han medvirkede i "X Factor" under navnet Sarah Skaalum, men hedder i dag Noah.

Nu er han kommet et skridt tættere på det køn, som han føler, han har. Han har nemlig fået fjernet brysterne.

Det afslører han på Instagram.

- Så er jeg udskrevet, fyldt op med smertestillende, og strandet på Fyn, skriver Noah til et billede, hvor man kan se hans operationsar.

Artiklen fortsætter efter billedet

Operationen er selvfølgelig ikke smertefri, men det tager Noah med et smil på læben.

- 2 års ventetid, nogle ugers smerte, nogle ugers “genoptræning” - resten af mit liv lykkelig, skriver han til et andet billede.

Her fortæller han også, nogle af de ting han glæder sig til, at han skal opleve med sin søn.

- Jeg skal til babysvømning med min søn, vi skal på stranden og lege og mange andre ting, jeg ikke følte, jeg kunne før. Jeg synes, at nogle hårde uger, er en billig pris for alle de gode ting, der kommer nu.

Artiklen fortsætter efter billedet

Noah var bare 15 år gammel, da stjernen i 2011 vandt den fjerde sæson af "X Factor". Dengang var han kendt som Sarah Skaalum Jørgensen, men de sidste år har han gennemgået en forvandling fra kvinde til mand.

Det er blot nogle uger siden, at Noah sammen med kæresten Sika blev forældre for første gang.

Den lille ny søn så dagens lys 26. november, og det lykkelige forældrepar vidste allerede fødslen, hvad deres lille guldklump skulle hedde: Elion Oscar Skaalum.

Sponsoreret indhold