Kendte19. maj 2020

Nikolaj Stokholm og hustruen sætter lejligheden til salg

Det nybagte forældrepar sælger nu lejligheden på Østerbro
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 30-årige komiker Nikolaj Stokholm og hustruen Isabella Stokholm, der blev forældre for tre måneder siden, leder nu tilsyneladende efter et andet sted at bygge rede.

I hvert fald fremgår det af Isabellas Instagram-profil tirsdag aften, at der i længere tid har været lidt overvejelser på hjemmefronten. Overvejelser, der nu har ført til, at den 78 kvadratmeter store Østerbro-lejlighed er på markedet.

"Vi elsker virkelig at bo her, men må bare indrømme, at vores behov har ændret sig, fter vi har tilføjet denne lille medister til familien," skriver Isabella, der hentyder til lille Osvald.

Lejligheden ligger i det pæne område omkring Komponistkvarteret på Østerbro mellem Kildevældsparken og Svanemøllen station.

Og de heldige nye ejere behøver blot at slippe 3.695.000 for hele herligheden, ifølge den nuværende salgspris.

Parret mødte hinanden i 2013 og blev derefter gift i 2016. De fik deres lille søn Osvald i februar.

Sponsoreret indhold