Kendte4. april 2022

Niklas Landin skriver kontrakt med Aalborg fra 2023

Aalborg Håndbold bekræfter i en pressemeddelelse, at Niklas Landin skifter til den nordjyske klub i 2023
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200106-bs-_177.jpg
 Foto: Birger Storm

Håndboldmålmanden Niklas Landin skifter i sommeren 2023 tyske THW Kiel ud med danske Aalborg Håndbold.

Det bekræfter håndboldklubben i en pressemeddelelse.

Danskeren har skrevet under på en fireårig kontrakt.

Aalborg Håndbold er dermed i gang med at sammensætte et hold, hvor flere af de største håndboldstjerner i dette årtusind er profiler.

Til sommer får klubben tilgang af Mikkel Hansen, der vender hjem til Danmark efter ti år i franske Paris Saint-Germain.

33-årige Landin er på kontrakt i THW Kiel frem til sommeren 2025, men det ser ud til, at nordjyderne har formået at lokke ham hjem til Danmark før tid.

Sponsoreret indhold