Kendte20. januar 2020

Niklas Landin har grebet mikrofonen: Ny karriere

Danmarks håndboldmur Niklas Landin er gået sammen med sin fætter for at gøre danskerne klogere på håndboldlivet.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/landin_bs.jpg
 (Foto: Birger Storm)

Der er ikke mange bolde i nettet, når Niklas Landin vogter det danske håndboldmål, men til gengæld har den 31-årige landsholdsanfører masser af bolde i luften.

Senest har den lynhurtige 2-metermand kastet sig ud i at lave podcasten "Duften af harpiks" om håndbold sammen med sin fætter, Jonas Landin Ohnemus.

– Det lå måske ikke lige i kortene, at jeg skulle begynde på det, men min fætter er meget inde i podcasts, og han ringede til mig og spurgte, om det kunne være noget for mig. Der lå lidt i det, at vi så også havde en chance for at kunne ses lidt oftere, fortæller verdensmester-keeperen.

– Først prøvede vi det af med et enkelt afsnit, hvor vi havde Lasse Svan Hansen som gæst. Det, syntes jeg, var sjovt og hyggeligt, og vi fik talt om nogle ting, som vi ikke nødvendigvis ellers får talt om, og får sat nogle temaer i perspektiv.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/2020.01_-_landin_podcast.jpg
 (Foto: Waoo)

Fætrene Niklas og Jonas Landin udsender i samarbejde med Waoo podcasten, som også kommer under EM-slutrunden. (Foto: Waoo)

Godt Svan-spørgsmål

– Det giver rigtig god mening for mig, fordi jeg også selv kommer til at tænke over nogle ting, jeg ikke ellers ville tænke på. Da Svan var gæst, spurgte han mig for eksempel, hvad jeg har bidraget med som anfører på landsholdet, som jeg ikke bidrog med tidligere. Det har jeg tænkt meget over siden.

– Sådan et spørgsmål ville jeg ikke have talt med ham om, hvis ikke det var for podcasten. Vi har i hvert fald boet på værelse sammen i 11 år med landsholdet, uden han har vendt det med mig før, fortæller Niklas Landin.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/landin_jsu.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

I 2008 spillede Niklas sin første landskamp – og siden er det blevet til mere end 200 kampe for landets stærke drenge. (Foto: Jesper Sunesen)

Til daglig er det svært for fætrene at finde tiden til at holde gang i podcastens koncept om at besøge danske håndboldspillere for at tale om den sport, som indtil for nylig fik hele Danmark til at klistre sig til skærmen for at følge med i EM.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/landin_bs2.jpg
 (Foto: Birger Storm)

– Jeg har gået til fodbold, men der var jeg nok lidt for stor. Og jeg spillede basket, men blev træt af, at de dømte skridt på mig hele tiden. Svømning har jeg også gået til, og jeg var okay til det, men jeg har ikke psyken til at kigge ned på bunden af en svømmehal i så mange timer hver dag. Det var i håndbolden, jeg følte mig mest til rette og havde de bedste venner, fortæller Niklas Landin om ungdomsårene. (Foto: Birger Storm)

Tænker på fremtiden

Heldigvis behøver håndbolddanmark ikke at bekymre sig om, at Niklas Landin er på vej til at droppe sportskarrieren til fordel for et liv med en mikrofon i hånden.

Og han er heller ikke ved at forberede sig til et liv som håndboldekspert på tv, når tiden på banen engang er slut.

– Det ligger i baghovedet, at jeg på et eller andet tidspunkt skal lave noget andet end håndbold. Det er jeg også ved at spore mig ind på. Jeg har prøvet lidt forskelligt, blandt andet en mobilapp til tøjshopping. Der fandt jeg ud af, at det ikke var den vej, jeg skulle gå, siger Landin, der er uddannet sælger i en tøjbutik.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/landin_jsu2.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

Familien vægtes højt for keeperen, der spiller sammen med bror Magnus og laver podcast med fætter Jonas – og selvfølgelig også plejer fru Liv, som han har sønnen Pelle på fire og datteren Silje på et år med. (Foto: Jesper Sunesen)

– Jeg kommer nok ikke til at stå i en tøjbutik og sælge igen. Men det kunne godt være noget andet i den retning, det hele ender med, fortæller Niklas Landin, der heldigvis bliver ved med at trække i målmandsdragten lang tid endnu.

Sponsoreret indhold