Nikita Klæstrup fik skør mail: Tilbudt at være med i Melodi Grand Prix

LÆS OGSÅ: Nikita Klæstrup og gallakjolen, alle husker
Om ganske kort tid er der endnu en gang Dansk Melodi Grand Prix, når DR fyrer op for konfetti og stroboskoplys i Arena Nord i Frederikshavn.
Her skal stjerner som Sissal og Søren Torpegaard Lund kæmpe om at få lov til at forsvare Danmarks ære i Eurovision Song Contest senere på året.
Men faktisk kunne en anden kendis også havde gjort sin entre på Melodi Grand Prix-scenen, hvis der ikke havde været et en enkelt lille problem.
Podcast-vært og influencer Nikita Klæstrup har nemlig en gang blevet tilbudt at stille op i Grand Prix'et, det fortæller hun i det nyeste afsnit af Viaplay-podcasten "Har du hørt?"
- Jeg er blevet tilbudt en Melodi Grand Prix-sang, lyder det fra Nikita, da snakken falder på underlige ting som hun og influencer Nicolai Lydiksen har fået tilbudt i kraft af deres respektive influencer-karrierer.
Tilbuddet kom dog som lidt af en overraskelse for Klæstrup.
- En eller anden producer sendte mig en mail, og var sådan "Jeg er producer, jeg vil gerne lave en sang til Melodi Grand Prix", fortæller Nikita, der dog også indrømmer, at der var et lille problem med hans forslag. Hun kan nemlig ikke synge.
- Jeg tror, at han skriver et eller andet med "Nu ved jeg ikke om du kan synge, men det er alligevel underordnet", og det føler jeg bare ikke, at det er, konstaterer podcast-værten.
Og selvom der tidligere har været deltagere i Dansk Melodi Grand Prix, der ikke udviste de store sangtalenter på scenen, så er det nok meget godt, at Nikita holder fast i ikke at kaste sig ud i en sangkarriere.