Kendte9. november 2023

Nik og Jay udgiver ny sang før stor koncert

Popduoen forkæler i sandhed deres fans for tiden
Portræt af Nik og Jay fra øvelokalet i forbindelse med, at de i år spiller på Grøn koncert.
Nik og Jay udgiver ved midnat sangen ”November Freestyle”.
 Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Fans ellevilde med Nik og Jay

I morgen går løs i Royal Arena, når Nik og Jay begynder deres første af fire koncerter i den store koncertsal på Amager.

Men som om det ikke var nok, så skriver popdrengen på Instagram, at der ved midnatstid er ny musik klar fra deres side.

Sangen beskrives som et beat og nogle bars, som de herrer har ”lagt nogle linjer over”.

– Vi kunne også kalde det Fri Stil/Frie Tanker, vi kunne kalde det et mixtape, BM/Bagmændene møder Nik & Jay, A Day In The Life Of …, en bøn, en status update …

– Vi har blot lyst til at dele dette med jer. Så værsågod: ”November Freestyle”. Ude i nat kl. 00:00, står der i et Instagramopslag.

Det var egentlig kun meningen, at Nik og Jay skulle optræde denne weekend i Royal Arena, men en voldsom efterspørgsel betød, at hele to ekstra koncerter blev sat op. De finder sted i næste uge.

De første to koncerter blev udsolgt på blot én time.

Sponsoreret indhold