Kendte24. marts 2022

Nik og Jay leverer overraskende regnskab

Popduoen Nik og Jay har skovlet penge ind i endnu et sløvt Corona-år
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Mens mange kunstnere har grædt salte tårer og blødt røde tal på regnskabernes bundlinje, har 2021 været anderledes for Nik og Jay.

Ifølge det netop offentliggjort regnskab for deres fælles firma HND ApS har ”Boing Boing”-drengene således høstet 2.935.490 kroner – en særdeles flot indtægt i et år, der ellers har været præget af nedlukninger og aflyste koncerter.

2.017.789 kroner er gået til lønninger, og årets resultat efter skat ender dermed på 715.270 kroner. Det er en klar forbedring i forhold til sidste år bragende underskud på 1,8 millioner kroner.

Drengene fra Værløse ser dermed ud til at være blevet mere fornuftige med finanserne i forhold til sidste år, hvor de udbetalte løn for det dobbelte af, hvad de havde fået i kassen.

Personaleomkostningerne lød dengang på svimlende 3.830.000 kroner, mens bruttoindtægten var på blot 2.047.000 kroner. Selskabets pengetank gemmer nu på 1.766.448 kroner til dårlige tider.

https://imgix.seoghoer.dk/media/552c390eb9ba45ce8c052cef97f9bd03.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Nik & Jay kan i år fejre 20 års jubilæum, men det bliver så ikke markeret med deres fire arenakoncerter, som de aflyste tidligere i år. Foto: Thomas Laursen

Og dårlige tider lurer måske rundt om hjørnet. Drengene annoncerede tilbage i januar, at de har valgt at aflyse deres arenaturné, som i forvejen var blevet udskudt fra efteråret 2021.

- Kære alle sammen. Vi ønsker, I stråler derude, og at I har det rigtig, rigtig godt. Vi bliver desværre nødt til at fortælle jer, at vores fire arenakoncerter til foråret er aflyst. Idéen om Længe Leve Drømmene-Touren startede helt tilbage i 2019, men som vi alle ved, er der sket rigtig meget siden dengang. Tiden lige nu og her for os er bare ikke til hverken at forberede eller afholde store indendørs koncerter for tusindvis af mennesker. Vi har gjort alt, hvad vi kan for at få det her til at ske på vores måde. Men vi lever i nuet, og lige nu og hér er det simpelthen tid til at lukke det kapitel og starte nogle nye eventyr. Vi kalder altid på det bedste, og I er altid i vores tanker. Vi giver besked, når tiden igen er til Nik & Jay-koncerter, som vi kender dem i frihedens og i kærlighedens navn. Og så vil vi glæde os til at skabe nye magiske, musiske stunder sammen med jer igen. Så for nu; så lad os sammen kalde på den lyseste, lyseste fremtid. Til vi ses igen, lys og kærlighed fra os, skrev de på Instagram, da de annoncerede at de aflyser deres fire arenakoncerter.

I år kan popdrengene ellers fejre, at det er 20 år siden, de udgav deres debutalbum ”Nik & Jay”.

Sponsoreret indhold