Kendte16. september 2020

Nik og Jay aflyser særlig efterårstourné

Den stadig verserende coronapandemi har i den grad sat en kæp i hjulet for blandt andet musikere og andre kunstnere landet over. Og det gælder således også popduoen Nik & Jay
https://imgix.seoghoer.dk/media/552c390eb9ba45ce8c052cef97f9bd03.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Fans af de populære drenge Nik & Jay kommer til at vente længe på at høre deres store idoler optræde til deres første akustiske koncert.

Til oktober skulle makkerparret Nik & Jay, med de borgerlige navne Niclas Petersen og Jannik Thomsen, nemlig have tourneret landet rundt med en helt særlig akustisk koncert:

- Det skulle havde været vores første akustiske tour nogensinde. Fuld af fællesskab og frihed og en organisk vibe i det mere intime og rolige rum. Vi havde set så meget frem til at dele musikken, magien og historierne med jer på en helt ny måde. Alt dette kan desværre bare slet ikke lade sig gøre under de nuværende omstændigheder, skriver gruppen i et opslag på deres Facebook-side.

- Heldigvis betyder det ikke, at touren slet ikke bliver til noget. Fans af den garvede popgruppe må blot væbne sig med tålmodighed:

- Vi har derfor flyttet samtlige akustiske shows hen i april og maj 2021.

- Kærlighed til alle jer der har købt billetter i så god tid. Og til alle jer der har holdt fast i dem lige indtil nu. Wow. Jeres support betyder alt, skriver Nik & Jay efterfulgt af en hjerteemoji.

Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget …

I går præsenterede myndighederne ved at pressemøde en ny række tiltag, der skal bremse smittespredningen af den dødelige coronavirus.

På nuværende tidspunkt må man højst være 500 mennesker samlet ved siddende koncerter.

Sponsoreret indhold