Kendte8 timer siden

Niels Brandt afslører: Med på et afbud i "Klovn"

En storm i Skotland banede vejen for "The Minds of 99"-forsangeren, der nu kan tilføje en "Klovn"-optræden til CV'et
Landskamp Parken - Danmark - San Marino
Niels Brandt kan takke Kasper Schmeichel for at ende i den nye sæson af "Klovn".
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: TV 2 afslører: Denne dag får "Klovn" premiere

Inden længe vender den tåkrummende duo Casper og Frank tilbage på skærmen i en spritny sæson af "Klovn".

Og som altid bliver det ikke uden prominente gæsteoptrædener. En af dem, der uventet dukker op, er The Minds of 99-forsanger Niels Brandt – og det var faktisk slet ikke planen.

Til B.T. fortæller den 41-årige sanger, at han kom med i serien på grund af et afbud.

– Det var fordi, der var storm i Skotland, så Kasper Schmeichel (Der spiller i Glasgow-klubben Celtic FC, red.) kunne ikke komme hjem til Danmark. Så jeg er med på et afbud, siger Niels Brandt.

Fodboldstjernen har tidligere udtrykt sit ønske om at være med i den danske hitserie – blandt andet da han gæstede All Exclusive i 2023.

Selvom Brandt altså kun kom med på grund af uforudsete vejrforhold, viste det sig at være en oplevelse, han sent vil glemme.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-06-12/396862f5-0c83-4778-8f2e-ffed272889e5_1000.jpg
Når den tåkrummende duo toner frem på skærmen igen, vil de blandt andet få besøg af Niels Brandt.
 Foto: Per Arnesen / TV 2

Han fortæller til mediet, at han er stor fan af Frank Hvam og Casper Christensen og har fulgt med i serien, siden han var “en lille knægt”.

I den nye sæson medvirker også en række andre kendte navne, herunder skuespillerne Søs Egelind og Vicki Berlin, komikerne Heino Hansen og Mick Øgendahl samt tv-manipulatoren Jan Hellesøe.

Den nye sæson af "Klovn" har premiere 20. juli på TV 2 Play.

Sponsoreret indhold