Kendte6. september 2021

Nicole Scherzinger sagsøgt af sin tidligere Pussycat Dolls-kollega

Koreografen, der står bag den populære pigegruppe The Pussycat Dolls – Robin Antin – retter nu et søgsmål mod den 43-årige forsanger
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega580410_030.jpg
 Foto: MEGA

I starten af 00’erne var dansetruppen The Pussycat Dolls her, der og allevegne.

Og med stadig populære megahits som ”Don’t Cha”, ”Buttons” og ”Stickwitu” var det nærliggende for de seks medlemmer at tage på reunion-tour forrige år. Det satte corona dog en stopper for, og nu er Nicole Scherzinger blevet ramt af et heftigt søgsmål.

Årsagen er, at hun forlanger fuld kreativ kontrol over relanceringen af bandet. Ellers vil hun ikke være med.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/megar99872_1.jpg
 Foto: MEGA

Robin Antin dannede pigegruppen i midten af 90'erne. På opfordring fra pladebossen Jimmy Iovine arbejdede hun hårdt på at få Pussycat Dolls ført fra dansefælleskab til musikalske megastjerner (Foto: MEGA)

Og det finder pigegruppens oprindelige grundlægger sig ikke i. Hun hedder Robin Antin, og det var hende, der i sin tid – tilbage i 1995 – samlede de dansende og syngende medlemmer i det burlesque-inspirerede band.

Det skriver The Hollywood Reporter.

I hendes anklage, som blandt andet beskriver, hvordan hun ønsker at fremtiden for ”The Pussycat Dolls” ser ud, står der blandt andet, at Nicole Scherzinger kræver 75 procent ejerskab mod sine 49 procent for nuværende.

Ifølge Antin blev hun og Scherzinger enige i slutningen af 2019 om en aftale, hvor forsangeren altså havde kontrol over næsten halvdelen af brandet, men det er den aftale, som nu står til genforhandling.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/mega623780_032.jpg
 Foto: MEGA

Pussycat Dolls har haft kæmpesucces i starten af 00'erne med hits som "Don't Cha".
(Foto: MEGA)

43-årige Nicole Scherzinger er uden sammenligning det medlem, som har nydt størst succes på egen hånd efter at have været med i Pussycat Dolls.

Genforeningen og turnéen kan nu ikke lægges fast, og derfor forlanger arrangørerne Live Nation en erstatning på 3,7 millioner danske kroner. Som også inkluderer omkostningerne efter corona-aflysningerne.

Sponsoreret indhold