Kendte13. november 2023

Nicole fra "Den store bagedyst" gift på helt særlig dato

Nicole, der var med i denne sæson af "Den store bagedyst", har fået papir på sit forhold til kæresten Rasmus, med hvem hun har to børn
Nicole Mørck – der nu bærer efternavnet Simmelkjær Mørck – blev gift på en helt særlig dato.
Nicole Mørck – der nu bærer efternavnet Simmelkjær Mørck – blev gift på en helt særlig dato.
 Foto: Alex Tran

LÆS OGSÅ: Nicole ude af "Den store bagedyst": – Jeg kalder det "Bagedyst"-syndromet

Efter otte år og to børn sammen er Nicole Mørck, der var deltager i denne sæson af "Den store bagedyst", blevet gift med kæresten Rasmus. Det afslører amatørbageren på sin Instagram.

På et foto står det glade brudepar og holder kærligt om hinanden, og her afslører hun, at parret nu også bærer efternavnet Simmelkjær Mørck.

Af hashtaggene fremgår det, at parret blev gift på stranden, og at et kirkebryllup kommer senere.

Tøvede med bryllup

I et tidligere opslag har Nicole delt med sine over 1200 følgere, at kæresten friede for to år siden, og at han det seneste halve år har plaget om at blive gift.

– Jeg har hele tiden afvist ham, for I mit hoved skulle jeg giftes i en kirke i kæmpe kjole, og min far der skulle føre mig op, forklarer hun.

På Rasmus' fødselsdag overraskede hun dog med, at de skulle giftes den 11/11 – en dato, der også er kendt som bagerens fødselsdag.

– Familie og veninder har skrevet, at det kan ikke passe bedre end blive gift på bagerens fødselsdag, skriver hun da også med et grin.

Sponsoreret indhold