Annonce
Kendte3 timer siden

Nicolas Dalby i bizart uheld: Mistede tænderne i et nys

Han har tandbeskytter på, når han indtager MMA-buret, men måske skulle Nicolas Dalby overveje at vogte bisserne i hverdagen også
Nicolas Dalby
Som MMA-kæmper har Nicolas Dalby udsat sit tandsæt for lidt af hvert. Alligevel var et nys pløkkernes hårdeste modstander.
 Foto: Gregers Overvad
Annonce

LÆS OGSÅ: Vilde billeder af kronprins Christian florerer

Som MMA-kæmper har Nicolas Dalby taget imod tusindvis af slag til tænderne.

Her har den hårdtslående københavner dog haft tandbeskytter i, som har sikret, at gebisset ikke lider overlast.

Alligevel har Dalby nu mistet flere af sine tænder. Det er dog ikke sket pga. hverken spark eller slag til ansigtet.

Det er simpelthen et nys, som fik skovlen under flere af Nicolas' fortænder. Det skriver den danske UFC-kæmper på sin Instagram-profil.

I 10 dage har Dalby kæmpet med influenza, som har ramt den hårdkogte makker så hårdt, at han har været sengeliggende fra morgen til aften.

Da han så endelig var ved at være på højkant igen, opstod et andet problem, da han pludselig skulle nyse.

Annonce

- Men de 10 dage sluttede så med, at jeg nøs så hårdt, at mine tænder bogstavelig talt blev skudt ud af munden og tværs igennem lokalet, fortæller Dalby i sit opslag.

Nu tænker du helt sikkert, at ham Nicolas da må have et overordentligt svagt tandsæt, siden da sådan kan blive sendt i kredsløb hjemme i stuen af et nys.

Det skal dog siges, at tandprojektilerne ikke er MMA-kæmperens egne. Det er i stedet proteser, som han har haft i over en årrække - hvorfor han har det, må du dog væbne dig med tålmodighed for at finde ud af.

Annonce

- Hvorfor jeg går rundt og har en langtids-midlertidig tandprotese, der engang imellem ryger ud, er en god historie til en anden gang, lyder det fra Dalby.

Annonce

Sponsoreret indhold