Nicolai Wammens søn er blevet døbt: Afslører særlig detalje om navnet

I efteråret kunne finansminister Nicolai Wammen (S), 52, og hans hustru Karen Lund Wammen, 42, byde endnu en søn velkommen.
- Forældreorloven med Christian var ganske enkelt en af de bedste beslutninger i mit liv, og jeg glæder mig til at få samme oplevelse med Frederik, skrev ministeren, om tiden efter den mindste blev født.
Påskesøndag fik den lille ny så også sit navn, og det er nøje udvalgt ud fra samme tilgang som valget af navnet til parrets ældste søn Christian.

- Vi havde en dejlig dag, da vores mindste søn blev døbt. Han fik navnet Frederik. Begge vores drenge er i øvrigt opkaldt efter deres farfar Christian Frederik Wammen, har Nicolai Wammen skrevet til Ekstra Bladet i en mail.
Nicolai Wammen er nu far til tre drenge. Han har nemlig også 11-årige Carl fra et tidligere forhold.