Kendte12 timer siden

Nicky Andersen viser sin tyske kæreste frem: Flytter sammen efter turné

Danseren planlægger at få sin udenlandske kæreste til Danmark, når tiden passer dem begge
Straksbillede:Billedet er sendt direkte fra kameraet. Derfor er det ikke billedbehandlet.
"Forræder"-vinder og professionel stjerne Nicky Andersen med sin tyske kæreste Sina.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: Hylder sin mor på vej til show: Lila Moss i gennemsigtig bluse

Det kan ikke være helt dumt at være den 27-årige danser Nicky Andersen for tiden.

For ikke alt for længe siden kunne han lade sig hylde som vinder af tredje sæson af ”Forræder”.

Omtrent samme tid som optagelserne fandt sted, vandt han dog også noget andet ude i det virkelige liv.

Andersen begyndte nemlig at date den tyske danser Sina, og i dag kalder han hende for sin kæreste.

Den tyske skønhed er således med i Vue ved Fisketorvet tirsdag aften, hvor der er premiere på racerfilmen ”F1”.

Og selv om parret ikke engang har datet i et år, så er det allerede planen, at de snart skal have fælles adresse.

Det fortæller ”Forræder”-vinderen til SE og HØR.

- Vi snakker om, at hun skal flytte til København. Jeg tror det sker til januar, hun skal lige på turné og er væk i et halvt år snart.

Kæresteparret har kendt hinanden i fem år, men det var først i efteråret, at det slog gnister.

Hvad der præcis skete, er ikke til at sige, men Nicky Andersen lægger ikke skjul på, hvad han faldt for.

- Hun er bare skidesmuk og sød, lyder det fra en smilende danser.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-06-24/_MHO1432.jpg
Det kan godt være, at Nicky Andersen har danset med store stjerner som Shakira og Taylor Swift, men der er ingen tvivl om, hvem der er den store stjerne i forholdet. Sina Deinert er selv danser og influencer og har over fire millioner følgere på sin Instagram-konto.
 Foto: Martin Høien

Sponsoreret indhold