Kendte20. december 2023

Nicklas Bendtner smider Sus Wilkins under bussen: – Hun forstår kun, hvordan toasteren fungerer

Den tidligere danske landsholdsstjerne har ønsket sig knive til jul. Blandt andet for at lære Sus Wilkins, hvordan man begår sig i et køkken
Noget tyder på, at Nicklas Bendtner står for al julemaden hjemme hos sig selv, hvis han og Sus Wilkins har planer om at holde jul sammen i år.
Noget tyder på, at Nicklas Bendtner står for al julemaden hjemme hos sig selv, hvis han og Sus Wilkins har planer om at holde jul sammen i år.
 Foto: Mikael Rieck & Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Sus Wilkins suser ind på listen: Her er Nicklas Bendtners mange scoringer

Hvad ønsker man sig i julegave når man er Nicklas Bendtner?

Det har han givet svaret på i det nyeste afsnit af fodboldpodcasten ”Stolpe Ind”, hvor han er flankeret af Peter Falktoft og David Andersen.

I podcasten sidder Nicklas Bendtner nemlig rundt om podcastbordet med en kniv i hånden.

En kniv som David Andersen har foræret ham, og der er da også en god årsag til David Andersen har flottet sig med en Veark-kniv til Nicklas Bendtners hjem.

Han har nemlig hørt, at Bendtner og Sus Wilkins arbejder på niveauet i køkkenet derhjemme.

For Nicklas Bendtner og Sus Wilkins egenskaber i et køkken er ikke ligefrem er på samme niveau.

Den 35-årige pensionerede fodboldspiller siger da også, at gaven falder i god jord, da han faktisk havde ønsket sig knive i julegave fra familien.

- Det er også fordi, at jeg måske også gerne vil have Sus lidt i gang, da hun kun forstår, hvordan toasteren fungerer. Og nogle gange kan det godt være lidt hårdt at være den eneste derhjemme, der skal lave mad.

- Så det er en husstandsgave, siger Nicklas Bendtner i ”Stolpe Ind”.

Det var tilbage i september, at Sus Wilkins og Nicklas Bendtner blev spottet på ferie i Rom sammen.

Sidenhen har parret også nydt Brasilien sammen, og i november bekræftede de så, at de kalder hinanden for kærester.

I december har de også brugt tid på at genskabe et helt ikonisk billede, og nu tyder det på, at næste skridt i forholdet bliver at forbedre Sus Wilkins’ evner i et køkken.

Sponsoreret indhold